Det lollandske Digelag 1873-1913
og Stormfloden den 13. November 1872

Flensborg IO72—11 Fod, saaledes, at Østersøens Vandspejl dannede et Skraaplan med 14—15 Fods Heldning og samtidig var der paa Linien Stock- holm—Øland—Konigsberg dgl. Vande, hvilken Vandstand holdt sig kon- stant under hele Stormen den 12.—13. Ved Norges Sydkyst og Sverriges Vestkyst var Vandstanden til samme Tid 3 Fod u. d.V., og ved Middelfart 9V2 Fod o. d. V., saaledes at Opstemningen i Kattegat androg henved 12—13 Fod, hvorfor der først efter at Vinden aftog i Styrke og var bleven hel sydostlig kunde blive tilstrækkelig rask Bortløb gennem Bælter og Sunde imod Nord; men da havde Lolland ogsaa i en Strækning af indtil 7a Mils Bredde langs Sydkysten fuldstændig været som et oprørt Hav, hvoraf kun enkelte Smaapartier ragede frem; ligesom deri Nakskov Fjord havde været store Arealer oversvømmede med Sønder Herred liggende som en 0 i Havet, idet Vandet fra Rødby Fjord mødtes med Nakskov Fjords Vande ved Græs- have midt inde i Landet. Den langsomme Stigning ved Daggry den 13. synes flere Steder at have bibragt Beboerne den Tro, at nu var det værste forbi og da de gamle Diger endnu holdt mange Steder, var der mange, der ikke tænkte paa at komme i Sikkerhed. Paa Magleholm i Rødby Fjord, der kun var 372 Fod o. d. V., var Be- boerne ved Daggry bievne allarmerede, da Vandet Kl. ca. 6 om Morgen var steget til 5 Fods Højden, og da Baadene i Løbet af Natten som tidligere omtalt var drevne bort, forsøgte en af Mændene Rasmus Gylle, at ride fra Glukse til Hoby for at tilkalde Hjælp, men han var kun kommet et kort Stykke bort, da Strømmen tog ham og han forsvandt i den oprørte Sø. Beboerne paa Øen søgte nu op paa Lofterne, men efterhaanden som Havet steg og Husene blev væltede og bortrevne, forsvandt ogsaa de øvrige Beboere i Søen. Ved Saxfjed- og Lineslystdigerne, der havde en Højde af ca. 7 Fod, gik Vandet over Kl. 7—TVs om Formiddag og fyldte hurtigt Terrænet Syd for Rødby for med en rivende Strøm over Lidsøterrænet at forene sig med den i forvejen oprørte Rødby Fjord, og derefter bruse videre mod Vest hvirvlende og ødelæggende Alt paa sin Vej, forbi Magleholm, Lilleholm hen over de brudte Diger ved Humminge og videre langs Sønder Herreds- kysten, helt til Østerskovgaard. Saunsødiget ved Nakskov med 61/« Fods Højde synes at have holdt sig længst, idet det først Kl. ca. 1, da Vandet naaede en Højde af ca. 6 Fod, blev overskyllet paa et Par Steder, hvor det var opført paa blød Bund og dybere Vand og derfor sunket mere sammen end paa den øvrige Linie. Særlig midtvejs mellem Stensø og Fredsholm og inde ved Seifferts Mølle var Brudet meget ødelæggende, og som et Vandfald strømmede Bølgerne over Diget og styrtede ned i Inddæmningen, hvor der blev dannet et 9—10 Fod dybt Hul og foer videre med rivende Hurtighed og da der samtidig strømmede Vand til fra Færgelandet og Brudet ved Stensø hurtigt udvidede - 16 -