Det lollandske Digelag 1873-1913
og Stormfloden den 13. November 1872

over dgl. Vande, brød ogsaa gennem de ufuldførte Diger i Nakskov Fjord og ved Syltholm og rev betydelige Fyldmasser bort af Strognæs og Østersødigernes Fod, grundet paa Østenstormens Udskæringer, saaledes at derved foranledigedes en Ekstraudgift til et Beløb af ca. 70.000 Kr., hvilket dog hovedsageligt faldt paa Entreprenørerne. Da det paa Grund af Vanskeligheden ved at faa det tilstrækkelige Antal Arbejdere til disse store Arbejder, tildels fordi det ikke var muligt at faa Kvarter hos Befolkningen i Nærheden af Stranden, og det derfor blev nød- vendigt at bo i Barakker og spise i Marketenderier, og da Arbejdet var anstrengende og fordrede unge, øvede Arbejdere for at kunne tjene en passende Dagløn (5 Kr.), for at udholde Tilværelsen saa langt fjernede fra de niere befolkede Egne, trak Fuldendelsen af Digerne ud til Begyndelsen af 1878, saaledes at det først var muligt at aflevere dem i kontraktmæssig Stand den 13. Maj 1878. Ogsaa de under Arbejdets Fremskriden indvundne Erfaringer foran- ledigede, at Anlæget maatte tage længere Tid end forudsat, idet man efter den første Vinter temmelig hurtig kom paa del Rene med, at Digerne mod Østersøen maatte sikres Here Steder langs Foden mod Bortskæring, og at dette maatte ske snarest ved dertil egnede særlig Konstruktioner. Anbringelsen af lettere Høfder (Fang) paa de værst udsalte Steder blev derfor allerede paabegyndt i 1874. Som Forsøg blev de nedrammede paa de Steder, hvor den største Bort- skæring var sket, og dannedes af 4—5" runde Egepæle af ca. 5 Fods Længde saa tæt sammen som muligt, og førtes vinkelret fra Diget 10 å 12 Fod ud i Søen. Nytten viste sig straks ved ikke alene at stanse Udskæringen, men ogsaa ved at give Anledning til Samling af Sand o. s. v. og saaledes forøge disse Steders Modstandsevne. Ved senere at forlænge dem længere ind i Diget til 4—5 Fods Højden, ved at benytte Gran og senere 372—7" 5 — 6 Fod lange Fyrrepæle, for at faa bedre Slut i Stedet for de mindre rette Egerundholter, fik man en Beskyttelse, som i Tidens Løb har staaet sin Prøve og som ved at føres indtil 20 Fod ud fra Strandskyllet efterhaanden kan danne en stærkere Forstrand end den der haves. Paa Lerstrækningerne har Fangene ikke saa stor Betydning, da Ler- fylden mellem dem opslemmes selv ved et ringe Bølgeslag og Brink- dannelse derved fremkommer, som kun ved Stenglacis, Plankevægge eller Risværker kan beskyttes. Men Anbringelse af Fang udenfor Stenglaciser gør god Nytte, dels ved at bryde Bølgeslaget og dels ved at samle Sand ni. ni. langs Spunsvæggen, hvorved større Udskæringer ved denne undgaas og den kostbare Forkastning af store Søsten bliver unødvendig, ligesom Adgangen for Pæleorm til Spunsvæggen forhindres. Anbringelsen af saadanne Fang baade ved Sand- og ved Lerdiger blev derfor anset for nødvendig forinden Afleveringen fandt Sted, og først da — 27 -