Det lollandske Digelag 1873-1913
og Stormfloden den 13. November 1872

Landet og som forvoldte store Ødelæggelser paa mange Steder langs Kysterne, beskadigede store Strækninger af Digernes Forstrand, særlig langs Langelandsbæltet, fra Albutangen til henimod Østerskovgaard og længere Øst paa fra Mygfjed til Lineslyst (nu Strandholm), saa der her nu kun var Tale om (hvor der var raseret 9—20 Fod af Digefoden), at anbringe Stenglaciser, da andre Sikringsarbejder vilde kræve altfor store Fyldmasser tilført og derfor blive forholdsvis dyrere end Gla- ciser og dog ikke saa betryggende og varige. Beløbet hertil ialt 100.000 Kr. blev af Regeringen udredet som en øjeblikkelig nødvendig Hjælp, indtil Spørgsmaalel om en eventuel Forandring af Digelagets Stilling blev taget linder Over- vejelse af Regeringen. Trods den grundige Udbedring af Digerne langs Østersøen og de i 1889—90—91 foretagne Arbejder, kom Skatten dog i 1897 op paa 30 Øre pr. Enhed, da Digerne krævede større og større ordinære Vedligeholdelsesarbejder; dog maatte Digebestyrelsen igen i 1898 søge Staten om en Hjælp af 80.000 Kr. og i 1900 om 50.000 Kr., som begge Gange og- saa blev tilstaaet paa Grund af lignende Ødelæg- gelser som i 1889 og 1894. Som Følge af disse stadigt tilbagevendende store Udgifter, var Digebestyrelsen forlængst paa det Rene med den meget vanskelige pekuniære Stilling, som Digelaget befandt sig i, og da Rege- ringen og Amtsraadet, paa Grund af de gentagne Andragender om Støtte, ogsaa var fuldstændig bekendte med Forholdene, fremkom allerede under 24. September 1894 en Skrivelse fra Mi- nisteriet for offentlige Arbejder, hvori en frem- tidig Ordning blev fremstillet, baseret paa Fiksering af Digeskatten og Dannelse af et Reservefond, som paaregnedes næppe at kunne være mindre end 200.000 Kr., hvilket Forslag Digebestyrelsen i Hovedsagen tiltraadte med Henstilling om nogle mindre Ændringer i Forslaget. Disse dengang indledede Forhandlinger førte imidlertid ikke til noget endeligt Resultat og Spørgsmaalel hvilede da derefter, idet man fra Dige- bestyrelsens Side gik ud fra, at det med Nødvendighed maatte genoptages paa det Tidspunkt, da de til Digernes Anlæg rejste Laan var amortiserede, Bankdirektør, Overretssagfører C. D. Fasting, Sekretær og Regnskabsfører 1873—94. Ingeniør Hummel, Statens kontrollerende Ingeniør fra 1890. — 32 -