Det lollandske Digelag 1873-1913
og Stormfloden den 13. November 1872

skulde finde Sted, og en Forpligtelse i saa Henseende paahvilede ogsaa juridisk Digelaget; men den Opfattelse havde ogsaa paa den anden Side stadig med stor Styrke gjort sig gældende saavel i Digebestyrelsen og blandt Digeinteressenterne, som efter hvad der for Kommissionen var bleven oplyst, i større Kredse af Befolkningen paa Lolland og ikke mindst hos dennes kommunale Repræsentation, Maribo Amtsraad, at noget Krav i saa Henseende aldrig vilde blive rejst. Et Støttepunkt for denne Betragtning mente man ogsaa at finde i de talrige Tilfælde, hvor Stalen under tilsvarende Forhold har ydet Tilskud til Foretagender af mere almen Betydning i Form af Laan, men senere har ladet Be- løbene føre til endelig Udgift for Statskassen. Om en Omfordeling af Digeskatten kunde der næppe være Tale, da man manglede Kendskab til de For- hold,den tidligere Kom- mission havde taget i Betragtning ved Dige- skattens Ansættelse; man maatte derfor bi- søge at sætte en Grænse for Skatteudskrivning, saaledes at den ikke oversteg et rimeligt Be- løb pr. Enhed. Det blev ved Kom- missionens Undersø- gelse med tilstrækkelig Tydelighed godtgjort, at det havde været fuld- stændig rigtigt, at Di- gerne ikke var bievne trukne tilbage til de lavere og niere værdi- fulde Terræner, idet beholde denne, men alene den Omstændighed, at Anlægel paa et Terræn af 6—8 Fod over dag- ligt Vande ikkun vilde andrage ca. Vs—Ve af Udgifterne ved Opførelsen af det samme Dige paa el Terræn af 2 Fods Højde, og der næppe havde været Udsigt til at faa et saadant Projekt gennemført som Følge af de dermed forbundne langt større Anlægsomkostninger. Endvidere blev det konstateret, at der i Aarenes Løb var lagt et meget betydeligt, i de fleste Tilfælde utvivlsomt udbytterigt Arbejde i Digernes Vedligeholdelse og Forstærkning, saa at Anlæget i dette Øjeblik maatte siges at være velvedligeholdt og i det hele svarende til sin Hensigt, men at der ogsaa i Fremtiden som Følge af Havets idelige Angreb vilde paakræves ikke ubetydelige Arbejder og stadig Agtpaagivenhed overfor de saarbare Punkter. Med de 30 Aars Erfaring, der da forelaa, søgte Kommissionen at komme paa det Rene med, hvad der aarlig maatte antages at skulle anvendes under de almindelige Forhold uden Hensyn til Stormflod eller lignende. Digelaget havde efter Regnskaberne for Perioden 1878—1902 ialt ud- redet 651.628 Kr. 95 Øre eller gennemsnitlig ca. 26.000 Kr. aarlig; men da der heri er indbefattet flere betydelige Forstærkninger af Diget, saaledes Anbringelse af Stenglaciser paa en Længde af 18,000 Fod, Plankekasser Gaardejer A. Christiansen, V. Tirsted, Digebestyrelsesmedlem 1878—82. 3* - 35 -