Det lollandske Digelag 1873-1913
og Stormfloden den 13. November 1872

N. og NNV. Kuling den 29. December, gik i Løbet af den 30. over til N., og rasede efter meteorologisk Instituts Meddelelser i over 1 Døgn med omtrent samme Styrke fra NO. og tog først af i Styrke den 31. ved Midnat, saaledes at denne Storm baade i Styrke og Langvariglied overgik November- stormen 1872, der kun i ca. 12 Timer var paa sit Højeste. Da Stormen imidlertid den 1. Januar trak sig mere nordlig, blev Vand- standen ikke stuvet op i Østersøens østlige Del som i 1872 og naaede kun til ca. 8 Fod ved de lollandske Digers østlige Strækninger, hvorimod der ved Vesternæs og Kappel omtrent var samme Vandstand som ved Novemberfloden, og i Nakskov Havn endog nogle Tommer derover. Øde- læggelserne blev som Følge heraf ikke saa betydelige ved Østersødigerne, og Reparationsudgifterne oversteg ikke ca. 26,000 Kr.; men da Vand- standen ved Digerne paa I£rrindlev Fælled kun stod 18 Tommer under Digehøjden dersteds, maatte Digelaget forat berolige Befolkningen foretage en Forhøjelse af et enkelt Afsnit udfor Errindlev Fælled, hvorved samtidig Beboernes Ønske om Bidrag til Anlæg af en Havn blev imødekommet, idel Fylden til Digeforhøjelsen toges ved Uddybningen af et Areal udenfor Diget til den paatænkte Havnedybde, saaledes at Beboerne derefter kun havde at bekoste Bolværker m. m. Digernes Modstandsevne visle sig under denne langvarige Storm til- fredsstillende og Gennemsivninger sporedes intetsteds; og de vestlige Diger kan nu siges at have bestaaet deres Prøve med Hensyn til denne Vind- retning; men Højden gav for de østlige Digers Vedkommende Anledning til Betænkeligheder og godtgjorde Vandbygningsdirektør Otterstrøms tidligere Udtalelser om, at Digerne flere Steder var 1—2 Fod lavere end nødvendigt for at være fuldt betryggende mod en Stormflod som i 1872. Lollandsdigerne var dog forsaavidt mere betryggende end Falsterdiget, hvor Vandet under sidstnævnte Storm ved den sydlige Ende endog var begyndt at løbe over et enkelt Sted, forinden Stormen begyndte at aftage i Styrke; men man maa dog paa Lolland stadig have Opmærksomheden henvendt paa Kassen mellem Østerskovgaards Forløbning og Fløjdiget op i Land ved Hyldtofte Fælled (Bjerremarksforløbning), hvor det store Op- land omkring Rødby Fjord og den tiltagende Bebyggelse ved Rødby Havn efterhaanden vil betinge lokale Forhøjelser. At Vindretningen og Vindstyrken under en Stormflod som i 1872 er den farligste for Lollandsdigerne, synes Stormen 1904 at have indskærpet, hvilket ligeledes fremgaar af en Storm den 4.—5. December 1883, som efter meteorologisk Instituts Meddelelser forløb paa følgende Maade ved Gedser: 4. December Form, med stiv Kuling fra NV., der henad Aften og om Natten gik over til NO. Storm, gav ved Kramnitze 6Va Fod Højvande; men da Stormen i Løbet af den 5. Middag løjede af til stiv Kuling, faldt Vandet til ca. 1 F'od o. d. V. for saa atter at stige til 474 Fod den 6., da det i Løbet af Natten var blevet en stærk V. Storm. - 38 -