Det lollandske Digelag 1873-1913
og Stormfloden den 13. November 1872

År: 1913

Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 45

UDK: 6275

Udgivet af Digebestyrelsen for Lolland

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 51 Forrige Næste
Salg af Arealer baade i de inddæmmede Partier og ude i Fjorden, særlig ved Udløb af Vandløb og Bække, begyndte derefter allerede i 1908 og 1909 med Priser af ca. 250—300 Kr. pr. Td. Land + 2 Kr. pr. Td. Land i aarlige Pumpepenge i de med Motorer forsynede Afsnit og indtil 500 Kr. pr. Td. Land for Arealer beliggende umiddelbart ved Udløbet af de forskellige Vandløb, der i Tidernes Løb havde ført ret betydelige Mængder af Slam og Dynd med og derved dannet en Slags Deltaer paa disse Sieder. I 1910, da det efter Anbringelsen af en 20 HK. Vindmotor ved det ca. 700 Td. Land store Mellemnor (mellem Langø og Lidsø) viste sig, at denne Motor temmelig betryggende kunde holde Vandstanden nede under nor- male Forhold, blev der af denne Bugt afsat ca. 380 Td. Land til 16 for- skellige af de omboende Lodsejere, ligesom ca. 200 Td. Land blev solgt i Gloslunde og Vejleby Kommuner, saaledes at alle Arealerne i Korterup- bækken og Slidsholmsbugten dermed var afsatte. I 1911 solgtes yderligere 200 Td. Land i Mellemnoret og Kohulerne, i 1912 (efterat Vold- og Vejanlæg var udførte fra Hobyskov til Magleholm- Lilleholm og videre til Havdiget), afsattes i dette Afsnit alene ca. 400 Id. Land samt 130 Td. Land andetsteds, saaledes at der med de til 1. Juli iaar solgte ca. 100 Td. Land ialt er afsat ca. 1,300 Td. Land, med en Gen- nemsnitspris af ca. 300 Kr. pi*. Td. Land. Kultiveringen af disse Arealer, der er fordelte paa 125 forskellige Købere, særlig tilstødende Lodsejere, dog ogsaa enkelte længere borte boende, viser hvorledes saadanne Arealer hurtigt kan komme i god Drift og give godt Udbytte. Naar Afvandingen er i Orden ved Stikgrøfter til de tidligere gravede Hovedgrøfter og Kanaler, kan der straks saaes Græsfrø, forskellige Arter efter Jordbundsforholdene og altid bedste Vare. De mest haardføre vil da straks komme frem, naar de saaes rettidig og under passende Fugtigheds- forhold; de finere Sorter senere. Skal der plantes Træer som Hvidel, Sølvpoppel og lignende, saa skal Plantehulierne graves Aaret iforvejen. Ligeledes maa Vandingssteder for Arealer, der skulde bruges til Kreaturgræsning, udgraves Aaret forinden for at være færsket ud inden de skulle benyttes. Al forsøge at dyrke Korn, Havre og Byg i disse Arealer, naar ikke en Del af Pumpekraften er maskinel, som Dieselmotor, Elektricitet el. lign., kan ikke gøres med sikkert Udbytte; der kan vel undertiden naaes en 7—8 Fold, men først naar de Afsnit, der efterhaanden har dannet Interes- sentskaber, har anbragt en Hjælpekraft forVindmotorerne, vil man undgaa de stadige Skuffelser og Udgifter ved Kornavlsforsøg, som den ustadige Vindkraft giver. Digelaget har derfor fra først af alene baseret de foretagne lokale Ud- tørringer paa Engkultur med Vindkraft, som er det billigste og dog nogen- lunde sikkert, selv under vanskelige Vindforhold. - 44 —