Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

138 celler. Disse Bærmecellcr optages af Garvevæs- ken, og ødelægge den. Garvevæsken tilberedes ved 121° Celsius og uden Luftens Tilgang, og det er altsaa først i det Øjeblik, Garvevæsken udsættes for den atmosfæriske Luft, at Ødelæg- gelsen kan begynde. Bærmecellerne udvikle sig i Opløsningen, selv om man anvender Luftpum- pen, de bringe den lidt efter lidt iGjæring. Det er altsaa ikke Luftens Ilt, men disse Spirer, der indlede Gjæringsprocessen. Denne Udviklings- theori er først fremstillet i Aaret 1651 af William Harwey, og den er senere bleven bekræftet ved meget omfattende Forsøg, anstillede af de første og lærdeste Kemikere. Efter det, vi ovenfor have omtalt, er det na- turligt, at Garveren af al Magt maa søge at mod- arbejde denne Gjæring; han maa søge at holde Spiren borte fra de protein- og tanninholdige Vegetabilier, han benytter, og han maa, hvis Spi- ren engang er dannet, hemme dens videre Udvikling. Det er ikke lykkedes at opnaa dette ved Hjælp af Luftpumpen; lige saa lidt har man op- naaet det forønskede Resultat ved at anvende Garvevæske, der er tilberedt uden Luftens Adgang. Ved den sidste Fremgangsmaade bliver rigtignok en stor Del af disse Spirer til Gjæring under- trykkede, men det gjælder om, fuldstændig at udrydde dem. Ætheriske Olier og brankede Stoffer hemme Gjæringen. Metalsalte forhindre fuld- stændig denne, idet de indvirke paa Bærmecel- lernes Indhold, og bringe disse, samt Æggehvi- den og Proteinen i Væsken til at coagulere. Fra disse formaalstjenlige Stoffer maa man fra- regne dem, der virke ødelæggende paa Garve- syren, eller give Bundfald med denne. Af denne Grund kan man for Exempel ikke anvende neu-