Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

190 en hvid Slim, den saakaldte «Blomst». Bark- garvede Lædere kunne afvige meget fra hinan- den i Farve, og det er «Blomsten», der bevirker denne Farveforskjel. Er der trukket megen Ægge- hvide ud paa Overfladen af Huden, og har Ned- slaget af farvende Substanser kun været ringe, faar det færdiggarvede Læder enr lys Farve. Sol- lyset har ogsaa nogen Virkning paa Farven, idet Steder, der direkte have været udsatte for stærkt Sollys, blive brune med skarpe Rande, og træde silhouetteagtigt frem paa det færdige Læder. Dette Nedslag kan fjernes fra Læderet ved Afvaskning, hvorved Læderet faar en barkbrun Farve. Slimen bærer alle Betingelserne for en fortsat Ødelæggelse i sig. Har man lagret Læ- deret, inden det endnu er fuldstændig tørret, vil der dannes Svampe i Slimen og Fabrikatet vil overtrækkes med et rigeligt Slimdække. Der indtræder nu en ny Gjæring, ved hvilken Slim- hinden, saavel som det nye Slimdække ville øde- lægges, de forsvinde begge, og Læderet bliver sortebrunt. Vil Garveren undgaa, at hans Læder trækker Skimmel, maa han tørre det hurtigt og fuldstændigt; vil han gjøre enhver Skimmel- dannelse umulig, saa maa han anvende Mid- ler, ved Hjælp af hvilke han kan gjøre den af- lejrede Æggehvide endnu mere uopløselig, og desuden grundig ødelægge enhver Spire til frem- tidig Ødelæggelse. Erc Protein legemerne svagt repræsenterede, eller mangle de ganske i de garvestofholdige Vegetabilier, saa ville de Processer, som betinges af Proteinlegemernes Tilstedeværelse, ikke fuld- byrdes. Den raa Hud kan vel garves, men ikke svelles ved Anvendelsen af disse mangelfulde Vegetabilier; en god Saalehud, der har været behandlet med sur Bark, taber, naar den derefter behandles med disse Vegetabilier, hele sin Fylde,