Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

194 trinene og ende med en raaden Gjæring; disse Processers Virkning paa Huden vilde være skade- lig, hvis den ikke blev formildet ved de smaa Tilsætninger af Jernsyre. Tannin- og proteinholdige Vegetabilier, der tidligere have været benyttede til Garvning, have en stærk Lugt, der minder om Smørsyre. Det vat denne Lugt, der bragte Kemikeren Ch an- ta rd til at undersøge Vegetabilierne og det viste sig ogsaa, at de indeholdt Smørsyre. Hvor vigtig en Rolle Smørsyren spiller ved Svelningen, vide vi alle. Men foruden Smørsyren finde vi andre vigtige Stoffer i Svellefarverne, nemlig: Garvesyre, Gallussyre, Sukker og Syrer, som henhøre under Myresyregrup- pen ; ligeledes optræde ved Slutningen af Svelle- processen Ammoniak og Produkter af raa- den Gjæring. Tannin- og proteinhol dige Stoffer, der ikke indeholde disse Gjæringstrin, give selvfølgelig et slet Resultat. Tannin- og proteinholdige Vege- tabilier, hvis Proteinlegemer ere ødelagte eller me- get svækkede, have mistet Evnen til at gjære, og ere ubrugelige til Svelning. Det er en Kjendsgjerning, at det er tilstræk- keligt at lægge en vel »uddrevet« Saalehud ned i en Opløsning, som hovedsagelig bestaar af varmt Vand. Sætter man smaa Portioner frisk malet Egebark til, ville de nødvendige Gjæringer hurtig udvikles og Huden bliver prall, fuld og fast, selv om den har henligget længere Tid i Karret. Gj en nems nitlig er, ifølge mange og nøi- agtige Analyser, Sammensætningen af Svellefar- verne følgende: En god Saalelæderfarve, der var beregnet paa en godt »uddrevet« Hud, og som var tilbe- redt ved at udlude ung Egebark, som ved Garve-