Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme
Forfatter: J. C. H. Lietzmann
År: 1882
Forlag: L. A. Jørgensen
Sted: København
Sider: 309
UDK: 675
Oversat og bearbeidet efter den tydske original, af Aage W. Petersen, Cand. Phil.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
196
forandre sig, naar man benytter dem til Garvning.
Det er desuden bekjendt for enhver Garver, at
der imellem de anførte Væsker ligge andre, der
udjævne Differenserne, og at alle Farverne til-
sammen danne en fortløbende Kjæde med jævnt
tiltagende Styrke. Vi se, at de tannin- og pro-
teinholdige Stoffer efterhaanden afgive hele deres
Tannin- og Proteindhold, og at de sidste Rester
bestaa af Produkterne af en raaden Gjæring.
Ganske anderledes forholder det sig,
naar de tannin- og protei nholdige Vege-
tabilier anvendes til Fremstilling af
barkgarvet Overlæder.
Ogsaa her vide vi, at Huden lidt efter lidt
bringes i Berøring med stærkere og stærkei e
Garvevæsker.
Undeisøge vi den svageste af Overlæderfai-
verne indeholder den, naar den ei ti’beiedt af
Egebark:
Garvesyre . . . 0,10 %
Gallussyre . . • 0,03 %
Sukker .... 0,01 %
Mælkesyre . . • 0,03 %
Fjerner man efter nogle Dages Forløb den
gamle Bark, og tilsætter en ny Dosis, vil Væsken
efter nogen Tids Forløb indeholde:
Garvesyre..............0,51 °/o
Gallussyre.............0,12 %
Sukker.................0,10 %
Mælke- og Smørsyre . 0,05 %
Opfriskes denne paa samme Maade, indehol-
der den: