Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme
Forfatter: J. C. H. Lietzmann
År: 1882
Forlag: L. A. Jørgensen
Sted: København
Sider: 309
UDK: 675
Oversat og bearbeidet efter den tydske original, af Aage W. Petersen, Cand. Phil.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
197
Garvesyre.............0,98 %
Gallussyre............o, 15 °/o
Sukker................o, 10 %
Mælke- og Smørsyre . 0,10 %
Endnu en Gang opfrisket indeholder den:
Garvesyre.............1,75 %
Gallussyre............0,20 %
Sukker................0,15 %
Mælke- og Smørsyre . 0,23 %
Vi ville endnu tilføie Analysen paa den Farve,
hvori Huden bliver garvet færdig. Den indehol-
der, efter endnu flere, stærke Tilsætninger af frisk
malet Egebark og Cathecu:
Garvesyre...................2,80 %
Gallussyre..........0,80 %
Sukker..............0.70 %
Proteinstoffer . . . . 1,12 %
Mælke- og Smørsyre . 0,45 %
Af disse Undersøgelser se vi, at Tanninen
maa være den fremherskende i de Væ-
sker, vi benytte til Overlædergarvning.
Syrer, der ere opstaaede ved Gjæringer i de tan-
nin- og proteinholdige Stoffer, ere svagt repræ-
senterede, og der findes aldeles ingen
Ammoniaksalte, o; Produkter af raaden
Gjæring.
Man fjerner derfor de tannin- og protein-
holdige Stoffer fra Overlæderfarverne, inden at
Proteinstofferne begynde at ødelægges. Ved Til-
sætning af frisk malet Egebark fornyer man sta-
dig Garvesyren og forstærker altsaa Væskerne.
Dette sker ikke jævnt, som ved Saalelæderfar-
verne, men ved pludselige Tilsætninger. I Tids-
rummene mellem de enkelte Tilsætninger bort-
gaar naturligvis den Garvesyre af Væsken, som
trænger ind i Huden; da først dannes der Mælke-
og Smørsyre. Disse Syrers Virkning paa Hu-