Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme
Forfatter: J. C. H. Lietzmann
År: 1882
Forlag: L. A. Jørgensen
Sted: København
Sider: 309
UDK: 675
Oversat og bearbeidet efter den tydske original, af Aage W. Petersen, Cand. Phil.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
den er kort og forbigaaende og kan af Garveren
reguleres ved Tilsætninger af Garvesyre.
I videnskabelig Henseende have vi delt Læ-
derarterne i to store Klasser, nemlig Saalelædernc
og Overlædernc, men Teknikeren anerkjender kun
tildels denne Adskillelse. Vel kunne vi ikke om-
danne en stiv Saalehud, der er afhaaret ved en
raaden Gjæring, til et smidigt Stykke Overlæder,
men vi kunne derimod ved en senere Appretur
af en Hud, der er afhaaret ved Kalkhydrat, pro-
ducere et Stykke Læder, der efter Konsumenter-
nes Ønske kan tjene til Saalelæder eller Over-
læder. Det er en Kjendsgjerning, at man af den
ene Del af en narvspaltet, kalket Oxehud kan
producere Fahllæder, pebble grain, imiteret Gede-
skind o. dslg., medens den inderste Del udmær-
ket kan benyttes til lettere Saalcr, naar den be-
arbeides med den amerikanske Læderruller eller
den Behrendorfske Læderhammer. Det er altsaa
ikke alene Af haaringsmaaden, men ogsaa den
senere Behandling, der adskiller Saalclædcret fra
Overlæderet.
Vi have angivet, at Barkgarveriets Ba-
stard, »Bindsaalelæderet«, inden den
egentlige Garveproces maa paavirkes af
Væsker, der affarve det og gjøre det
fuldt og fast; men have disse Væsker ikke
den rigtige Sammensætning, saa udøve de en
ugunstig Virkning paa Huden, og denne Virk-
ning er Garveren selv ikke rigtig klar paa.
Ganske i Almindelighed kan det gjælde som
Regel, at en med Hvidkalk afhaaret Hud
i Begyndelsen af Affarvningen ikke maa