ForsideBøgerLæderets Fysiske og Kemis…ens Indvirkning på Samme

Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

Forfatter: J. C. H. Lietzmann

År: 1882

Forlag: L. A. Jørgensen

Sted: København

Sider: 309

UDK: 675

Oversat og bearbeidet efter den tydske original, af Aage W. Petersen, Cand. Phil.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 318 Forrige Næste
den er kort og forbigaaende og kan af Garveren reguleres ved Tilsætninger af Garvesyre. I videnskabelig Henseende have vi delt Læ- derarterne i to store Klasser, nemlig Saalelædernc og Overlædernc, men Teknikeren anerkjender kun tildels denne Adskillelse. Vel kunne vi ikke om- danne en stiv Saalehud, der er afhaaret ved en raaden Gjæring, til et smidigt Stykke Overlæder, men vi kunne derimod ved en senere Appretur af en Hud, der er afhaaret ved Kalkhydrat, pro- ducere et Stykke Læder, der efter Konsumenter- nes Ønske kan tjene til Saalelæder eller Over- læder. Det er en Kjendsgjerning, at man af den ene Del af en narvspaltet, kalket Oxehud kan producere Fahllæder, pebble grain, imiteret Gede- skind o. dslg., medens den inderste Del udmær- ket kan benyttes til lettere Saalcr, naar den be- arbeides med den amerikanske Læderruller eller den Behrendorfske Læderhammer. Det er altsaa ikke alene Af haaringsmaaden, men ogsaa den senere Behandling, der adskiller Saalclædcret fra Overlæderet. Vi have angivet, at Barkgarveriets Ba- stard, »Bindsaalelæderet«, inden den egentlige Garveproces maa paavirkes af Væsker, der affarve det og gjøre det fuldt og fast; men have disse Væsker ikke den rigtige Sammensætning, saa udøve de en ugunstig Virkning paa Huden, og denne Virk- ning er Garveren selv ikke rigtig klar paa. Ganske i Almindelighed kan det gjælde som Regel, at en med Hvidkalk afhaaret Hud i Begyndelsen af Affarvningen ikke maa