Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

199 komme i Berøring med gj æren de Protein- legemer. Grunden hertil er, at de indre Hud- dannelser jo engang ere bragte til at svulme op ved Kalkens Indflydelse. Ligeledes ere Hudens Æggehvidestoffer mere eller mindre opløste, saa- vel ved selve Kalkningen, som ved Kalkens Bort- fjernelse, og det gjælder altsaa fremfor alt om, at holde dem saa uskadte som muligt. Dette sker ved at man tilsætter friske tannin- og pro- teinholdige Vegetabilier. Portionerne skulle i Be- gyndelsen være smaa, men senere større og større. Først naar dette er sket, tør man lade gjærende Proteinlegemer indvirke paa den limgivende Sub- stans. En hvidkalket Bindsaalehud, der er behand- • let som ovenfor anført, har en let kruset, men aldeles ikke løs Narv, som let lader sig glatte og som lægger sig fast paa den vel sluttede, egentlige Læderhud, uden at den dog er prall eller skør. Selve Læderet er blødt og eftergi- vende, men bliver kjærnet og fast at føle paa, naar det har modtaget en hensigtsmæssig Ap- pretur. Det forholder sig derimod anderle- des, naar man afhaarer en til Bindsaale- læder bestemt Hud ved Hjælp af Grøn- kalk. Selve Haarene, der ere bievne ødelagte af Calciumsulfhydratet, behøve ikke at løsnes i deres Rødder. Æggehvidelegemerne blive kun lidet paavirkede af den Ætskalk, som indeholdes i Grønkalken, og ligge lidet angrebne i den ren- gjorte, afhaarede Hud. Skal man nu heraf producere et Læder, som vel fører Navnet »Bindsaalelæder«, men som langt mere minder om Saalelæder, maa den afhaarede Hud paavirkes af Væsker, der lige fra Be- gyndelsen af indeholde Stoffer, der virke