Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

udblødende og svellende paa Æggehvi- den, og som paa samme Tid paavirke den limgivende Substans, akkurat som ved Saalelæderets Svelning. Man lægger derfor Huden ned i god, sur Bark, undgaar i Begyndelsen stærke Tilsætninger af Tannin og lader Huden paavirkes af de samme Væsker, som de, hvori vi svellede Saalelæderet. Den senere Behandling i Farverne retter sig efter Ætskalkens større eller mindre Virkning paa Æggehvidestofferne, og det er kun ved en rigtig Kombination af Af haaringsprocessen med Affarve- eller Svelleprocessen, at man kan producere et Bindsaalelæder, der fuldt ud tilfredsstiller det konsumerende Publikums Fordringer. Vi ville nu omtale de Væsker, der tjene til at garve Maroquin, Saffian og de herunder hørende Lædersorter. Disse Lædere skulle være fulde i Grebet, de skulle ofte være faste at føle paa og de skulle give en for disse Lædere karakteristisk, knagende Tone, naar de bøjes sammen. Selve det Stof, med hvilket vi garve, maa ikke hindre den senere Nuancering af Læderets Farve. Man lægger derfor det kalkede, vel forberedte Skind ned i en Garvevæske, som indeholder me- gen Tannin, men kun lidet Farvestof. Denne Garvevæske gjennemgarver hurtigt Læderet og bibringer det en lys Farve. Væsken maa være tilbøjelig til at gjære, da der ved Gjæringcn dan- nes Syrer, som svelle Finden; den maa desuden ogsaa indeholde et Stof, der kan bevirke, at Æg- gehviden i sin Forbindelse med Garvesyren hær-