Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

201 des til ct amorft, fast og dog voluminøst Le- geme. I Praxis anvender man til Garvning af Saf- fian og Maroquin Stoffer, i hvilke der let dannes Gallussyre og Druesukker; hyppigst anven- der man Galæbler og Sumach. Stenhouse har anstillet omfattende Under- søgelser angaaende de forskjellige Stoffer, man benytter til Garvningen. Han fandt, at Garve- stoffet i Sumach, der har henligget i længere Tid, ved en naturlig Gjæring for største Delen om- dannes til Gallussyre og Druesukker. Gal- æbler give det samme Resultat; men de inde- holde endnu mindre Farvestof end Sumach. Be- handler man disse to Stoffer paa en formaals- tjcnlig Maade, opstaar der Pyrogallussyre i dem begge. Stenhouse har af disse Kjends- gjerninger draget den Slutning, at Garvestofifet er det samme i Galæble som i Sumach. Kommer ct af disse to Stoffer i Berøring med en rengjort, kalket Hud, vil følgende ske: En Del af Tanninindholdet træder strax i Berøring med Æggehviden i de ydre Hudlag, og befæster den i disse; ved denne Proces kruses Narven. Ganske kort Tid efter begynder det Indre af Huden at svelle, thi en Del af Garve- stoffet er i Mellemtiden spaltet i Gallussyre og Druesukker. I en Del af Druesukkeret udvikles Syrer, der indvirke paa Æggehviden og som ligeledes, om end kun forbigaaende, ind- virke paa den limgivende Substans. G al lus- sy ren, som ikke kan indgaa nogen Forbindelse med den limgivende Substans, besidder den Egen- skab, at den hærder Æggehviden til en fast, vo- luminøs Masse. Vi se altsaa, at alt i disse Stof- fer er egnet til at omdanne den raa Hud til et Læder, som ikke er klæbrigt at føle paa, som