Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

er fast, uden at være stivt, og som giver en kna- gende Lyd, naar det bukkes sammen. Tanninholdige Vegetabilier, som have lidt af Fugtighed, og hvis Garvestof har mistet Evnen til at omsættes til Gallussyre og Druesukker, kunne aldeles ikke benyttes ved Tilberedningen af Saffian og Maroquin. Vi ville nu vende tilbage til Svelle- processen i Saalelædcrgar vningen og henvende vor Opmærksomhed paa de Stoffer, vi anvende, naar Svellingen ad den sædvanlige Vej 0: ved Hjælp af Gjæ- ringer i de tannin- og p r o t e i n h o 1 d i g e Vegetabilier, ikke har havt det forøn- skede Resultat. Af de Stoffer, man anvender hertil, er Smør- syren ubestrideligt det mest fordelagtige. Af det foregaaende have vi jo lært, at det er Smørsyren, der spiller Hovedrollen ved Saalelæderets Svel- ning, og at denne Syre, i Modsætning til de an- dre Syrer, der dannes i Plantestofferne — Myre* syre, Eddikesyre, Bernstensyre (Ravsyre) osv. — har den Egenskab, at den paa en Gang sveller Æggehviden og bringer den til at coagulcre. Man har ikke alene sat Smørsyre til den frisk tillavede Svellefarve, men ogsaa til nogle af de ældre, og det har vist sig, at Smørsyren i høj Grad forbedrede Farverne. Fresenius meddeler følgende om Smør- syren : »Sætter man til en Sukkeropløsning Oste- stof og en saa stor Mængde kulsur Kalk, som der behøves til at neutralisere de Syrer, der op- staa, og lader man det henstaa ved en Tempe-