Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme
Forfatter: J. C. H. Lietzmann
År: 1882
Forlag: L. A. Jørgensen
Sted: København
Sider: 309
UDK: 675
Oversat og bearbeidet efter den tydske original, af Aage W. Petersen, Cand. Phil.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ikke alene edelægge Huden, men ogsaa de tan-
nin- og proteinholdige Vegetabilier, der ere i
Stand til at gjære.
Den her anførte, fordærvelige Virkning faa
vi netop, naar vi sætte Eddike til Saalelæderfar-
verne, thi Eddiken bevirker vel, at Huden svul-
mer op, men paa den anden Side opløser og
ødelægger den Æggehviden og de unge Celle-
membraner og truer derved hele Fabrikatets In-
dre. Og dog findes der lettroende Garvere, der
dyrt kjøbe Recepter, der foreskrive at sætte Ed-
dike og Sukker til Saalelæderfarverne.
Mineralsyrerne have en endnu mere ødelæg-
gende Virkning paa Proteinlegemerne. Sætter
man disse Syrer til de tannin- og proteinholdige
Vegetabilier, ville de sikkert ødelægge dem og
forhindre enhver Gjæring i dem. Der kan altsaa
ikke være Tale om nogen regelret, fremskridende
Svelleproces, naar man anvender disse Syrer.
Der er dog en af disse Mineralsyrer, nemlig
Saltsyren, som vi, efter hvad vi have lært i Af-
snittet om Hvidgarveriet, skulde tro, var skikket
til at benyttes ved Lædertilberedningen. Man
har derfor ogsaa søgt at benytte denne Syre ved
Læderets Svelning, og det med et tilsyneladende
godt Resultat.
Alligevel gjældcr det, vi have anført om de
andre Mineralsyrer, ogsaa hvad Saltsyren angaar;
den ødelægger de tannin- og proteinholdige Ve-
getabilier.
Vil man anvende Saltsyre, skal man ikke
sætte Syren til de af Gjæringen angrebne Svelle-
farver, men til en for Saltsyren særlig anstillet
Farve.
Man gaar frem paa følgende Maade:
Naar man har affarvet Huden godt, kommer
man den, uafset hvilken Svelningsgrad den har
opnaact ved Farvningen, ned i en Opløsning af