Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

cc Tannin i Vand. Fra denne Opløsning har man fjernet de tannin- og proteinhoklige Vegetabilier og derpaa tilsat en ringe Dosis Saltsyre. Viik- ningen af denne Oplosning er svellende, men denne svellende Virkning er ikke fremkaldt ved en ny, for Huden velgjørende Gjæringsproces, men derimod kun ved at Saltsyren stræber at trænge ind til Æggehviden og den limgivende Substans. Opløsningen, som er gjort syrlig af Saltsyren, vil ved Endosmose trænge ind i Cel- lerne og Huden vil altsaa svelle paa ny. Sætter man alt for megen Saltsyre til Væsken, eller la- der man Huden ligge for længe i en Opløsning, der indeholder det rigtige Maal Saltsyre, kan man være vis paa, at de indre Hudlag ødelægges, og at Fabrikatet bliver i høj Grad slet; Æggehviden forvandles til en haard, skør Masse, den livgi- vende Substans opløses, det færdige Fabrikat bli- ver bleggult og undertiden ræverødt, og selve Læderet er ru i Snittet, skør i Narven og knok- let, haardt at føle paa. Den samme Narvskørhed indtræder ogsaa, naar Huden ikke er bleven rig- tig affarvet' inden den bringes i Berøring med Saltsyren. Det er her nødvendigt at forklare, hvorfor Saltsyren i dette Tilfælde har en ganske anden Virkning end i Hvidgarveriet. Grunden hertil er følgende: Ved Fabrikationen af det alun- eller hvid- garvede Læder fik Huden Saltsyren (Klorbrinte- syre) i Kogsaltet (Klornatrium). Saltsyren er her ikke fri, men er bunden til sin Base (Basis), og kan først uddrives af Saltet, naar der tilsættes et tredie Legeme, der kan tjene Saltsyren som ny Base. I Hvidgarveriet træder Æggehviden til som dette nye Legeme, men Saltsyren existerer ikke for de øvrige Huddannelser og kan altsaa