Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

 Han henviser endvidere til, at v. Mohl og v. Schlechtendal have paavist, at Garvemelskor- nene er sammensmeltede i Barken og i Basthinden, og at saavel den kornede som den amorfe Form af Garvemelet blive opløste i den Plantesaft der sti- ger op om Foraaret. Naar Opløsningen er til- ende, omdannes de til Sukker og Gummi og an- vendes som Reservestoffer til Nydannelser i Cel- lerne. I Høsten dannes de igjen, ligge Vinteren over i Planten, opløses om Foraaret og bevæge sig videre i deres Kredsløb. Har ti g gjør angaa- ende dette en Bemærkning, der er meget inter- essant for Garveren. Han fremfører nemlig, at Reservestofifernes Opløsning og Omdannelse til Sukker, Gummi og Æggehvide for Egens Vedkom- mende allerede begynder i Marts, længe førend Træet, hvis Knopper først udvikles i Maj, har vist noget ydre Livstegn. Fra dette Tidspunkt af gaar Opløsningen temmeligt hurtigt for sig, ved Foden af Stammen er den fuldendt i den sidste Halvdel af Mai, i de underjordiske Hele i Begyndelsen af Juni. I Begyndelsen af Juli bc- gynder Nydannelsen af kornede Reservestoffer i Roden og stiger da langsomt opefter, saaledes at den begynder i Grenene i September og er fuld- endt for hele Træets Vedkommende i Oktober. Man antog tidligere, at kun de fleraarige i Janter, og af disse kun de fleraarige Dele, vare garvestofholdige, men dette var en stor Vildfa- relse. lAaret 1833 skrev Biichner i et af sine Værker, at man i hele Planteverdenen ikke kunde træne en Plantefamilie, hvoraf ikke mindst en Art var garvestofholdig. Hartig, der har ud- mæiket sig ved sit omhyggelige Studium af Gar- vemelet, lærer os, at Garvestoffet ikke alene fin- des i Bladene, Blomsterne, Frugterne, Barken og Basten, men ogsaa i Veddet.