Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme
Forfatter: J. C. H. Lietzmann
År: 1882
Forlag: L. A. Jørgensen
Sted: København
Sider: 309
UDK: 675
Oversat og bearbeidet efter den tydske original, af Aage W. Petersen, Cand. Phil.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
212
Praxis bekræfter dette, thi i det praktiske
Liv benytter man til Garvning:
Rødderne af Daphne gnidiura, Tormen-
tilla. Polygonum Bistorta o. s. v.
Veddet i Aesculus, Rhamnus, Coriaria,
Mimosa o. s. v. __
Barken af Quercus (Eg), Salix (Pil), Pmus
(Gran) og mange andre Planter.
Ris, Blade og Blomster af Lycopodi-
nae, Rhus, Puniea, Eucalyptus o. s. v.
Frugter, Kapsler og Udvæxter af foi-
skjellige Planter, af hvilke vi blot ville nævne
Dividivi, Valonia og Galæbler, samt endelig
Saften af Planter, som for Exempel Pter o-
carpus-, Coccoloba- og Unearia-Arterne.
Næst efter Kvantiteten er det Kva-
liteten af Garvestoffet, der afgjør, om
Planten er anvendelig til Garvning.
Angaaende Garvestoffet ville vi anføre føl-
gende Udtalelse af Biichner, nemlig:
1°. Garvestoffet er ingen Base, men
en Syre.
2°. Al den Garvesyre, der forekom-
mer i Planterne, er identisk.
3°. Alle de Reaktioner, som Jern-
oxyd oo løsn in ger vise paaPlanteudtræk,
skyldes Tilstedeværelsen af fremmede
Legemer.
4°. Alle de Farvenuancer, der frem-
komme i det Nedslag, vi faa, naar vi
lade Garvesyre indvirke paa en Limop-
løsning, skyldes ligeledes kun frem-
mede Stoffer.
Vi ville hertil føie:
5°. at Forskjelligheder i Læderets
Natur hidrører fra fremmede Stoffer,
der ere optraadte sammen med Garve-
syren, og som have forandret Resulta-