Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

1Q r— et teknisk brugbart Læder, der kan modstaa Forraadnelse. Den anden Art Garvesyre, som Wagner kalder den fysiologiske Garvesyre, findes i Ege-, Gran-, Pile- og Bøgebark, i Bablah, Va- lonia, Dividivi og i Sumach (ogsaa kaldet »Smak«). Den adskiller sig fra den pathologiske Garvesyre ved, at den ikke spaltes ved Gjæring eller ved Indvirkning af fortyndede Syrer. Den fysiologi- ske Syre danner aldrig Gallussyre, og hel- ler ikke ved tør Destillation Pyrogalhissyre, der- imod danner den Oxyphensyre, som er saa let at kjende, paa Grund af dens Forhold overfor neu- trale Jernsalte. Den fysiologiske Garvesyre er i Stand til at omdanne en raa Hud til et teknisk brugbart Læder. De nyeste Undersøgelser have fastslaaet, at de tanninholdige Vegetabilier, i hvilke der kan dannes Pyrogalhissyre, ere mindre brugbare til Garvning end de, i hvilke der ikke kan dannes Pyrogallussyre. Gallussyre kan man indvinde af Garve- syre ved en Gjæringsproces. Lader man saale- des fugtige, pulveriserede Galæbler henstaa i længere Tid i Luften ved en Temperatur paa 20° til 300 R., vil der dannes Gallussyre i Gal- æblerne. Forsøg, som Biichner har anstillet, synes at tale for, at der aldeles ikke dannes Gallussyre, men at den Gallussyre, man indvinder, har exi- steret fra først af i Galæblerne. Ved Gjæringen er Garvesyren fuldstændig omdannet til Extrak- tivstof. Gallussyren fælder ikke Lim, og den be- sidder aldeles ikke den Egenskab, at kunne ind- gaa en kemisk Forbindelse med den opløste, lim- givende Substans. Derimod trænger den, hvor den forekommer i de garvestofholdige Vegetabi-