Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

CC C9 lier, ind til Æggehviden i Huden, og bevirker, i Forening med Garvesyren, at den stivner til en fast, haard og voluminøs Masse. Et sim- pelt Experiment med vor bekjendte Blære be- kræfter dette. Æggehviden, som indeholdes i Blæren, viser sig efter Forsøget at være et fast, lysegult Legeme, som er i Stand til at modstaa et ret stærkt Tryk mellem Fingrene. Presser man stærkere til, gaar Massen i Stykker. Disse Styk- ker ligne umodne Valnøddekjærner, og vise sig fuldstændig amorfe, sete under et Mikroskop. Denne Forbindelse af Æggehviden med Gal- lussyre og Garvesyre findes i Fabrikater, som, efter at have ligget længere Tid i syrlige, pro- teinholdige Væsker, ere bievne garvede med tan- ninholdige Vegetabilier, i hvilke der ved ydre Indflydelse er dannet Udvæxter, som f. Ex. Gal- æbler. Fabrikatet faar derved en sprød Fasthed. Garvestofholdige Vegetabilier, hvori der optræder Gallussyre ved Siden af Garvesyren, kunne ofte, naar de anvendes med Forsigtighed, give Læde- ret Fasthed og et kjærnet, sluttet Snit. Vi ville nu vende tilbage til Garvesyren. Lipowitz vil have fundet en tungt op- løselig Garvesyre foruden den letopløse- lige. Den Kjendsgjerning, skriver han, at en Slags Bark kan være meget sværere at extra- here med Vand end en anden, bragte mig paa den Tanke, at en Del af Garvestoffet var bundet til et andet Stof, og at denne Forbindelse var mindre let opløselig end det rene Garvestof. Et Arbejde, som D r. Herrmann Karsten i 1867 forelagde det kgl. Videnskabernes Selskab i Berlin, bestyrkede denne min Formodning. Hans Undersøgelser angaaende Garvesyrens Forekomst i Planterne førte ham til det Resultat, at Garve- syren ikke forekommer fri i disse, men at den forekommer i Forbindelse med et Stof, som coa-