Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

o? gulerer i Alkohol og Syrer. Denne Forbindelse spaltes ved den atmosfæriske Lufts Indflydelse, og herved bevirkes, at Garvesyren indvirker paa Jern. Kun i de Væv i Elementarorganerne, som ere stillede blot for Luftadgangen ved Spalteaab- ninger eller ved Korkdannelser, blive Cellerne strax farvede blaa ved Jern opløsning. Det forekom mig ikke usandsynligt, at der ogsaa kunde forekomme bundet Garvestof i Bark- substanserne, som ved Spalteaabninger ere udsatte for Luften. Med dette for Øje har jeg anstillet Undersøgelser, som bekræfte dette. Jeg arbejdede dengang kun med polsk Ege- bark. Jeg blev ikke lidet overrasket, da jeg ved en titreret Limopløsning kunde paavise, at jeg fik mere Garvestof ud af en vis Mængde Bark, som jeg havde udkogt med Vand, hvortil jeg havde sat en organisk Syre, end af en lige saa stor Mængde Bark, som jeg havde udkogt med Vand alene. Fortsatte Forsøg bekræfte fuldstændig Til- stedeværelsen af bundet Garvestof i Egebark. Naar jeg ved Hjælp af Syrer frigjorde det bundne Garvestof, viste det sig, at en Bark indeholdt mere bundet Garvestof, en anden derimod min- dre. Heraf ser man altsaa, at den Mængde bun- det Garvestof, Barken indeholder, er forskjellig. Enhver kan ved et simpelt Forsøg overtyde sig om Tilstedeværelsen af bundet Garvestof, og vi kunne altsaa nu slutte: at en Del af Garvestoffet, nemlig den bundne, hidtil er forbleven upaa- agtet ved Bestemmelser af G arve stof- mængden, idet man altid kun har benyt- tet et rent, vandigt Udtræk. Udkoger man en ringe Mængde Egebark med Vand i en l’orcellænsskaal, kan man ved- blive med dette, indtil Afkogene efter Afkjøling