Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

223 Vi ville begynde med: Anvisning til Garvestoffets kvan- titative Bestemmelse. Af Apotlieker Gustav Miil ler (prisbelønnet af den tyske Garverforening i 1867). Faa Legemer af ulige procentisk Sammen- sætning vise en saa stor Overensstemmelse i Henseende til Affinitet til de organiske Saltes Baser, som Egegarvesyre og Gallussyre. Disse to Syrer afvige saa lidet fra hinanden i deres ke- miske Egenskaber, og i Særdeleshed i deres For- hold til de ovenfor omtalte Baser, at man næppe kan skjelne mellem de Reaktionsfænomener, der fremkomme, naar de to Legemer indgaa Forbin- delser. De fældes begge samtidig af deres Op- løsninger, da de have samme Affinitet til de uor= ganiske Baser, og da vi ikke kjende noget Mid- del til at svække den ene Syre saaledes, at vi faa en afsondret Fældning; vi kunne heller ikke skille Bundfaldet i gallussure og garvesure Salte, uden at der dannes nye Syrer. Jeg har anstillet talrige Forsøg for herpaa at grunde en Methode til Bestemmelse af Garvesyren, men korsøgene have været fuldstændig resultatløse. Behandler man et Afkog af Dividivi med eddikesurt Jern- oxyd, faar man et Bundfald, der bestaar af gal- lussurt og garvesurt Jernoxyd. Ifølge Fr. Mul- lers Angivelse skulde man kunne adskille dette Bundfald i gallussurt og garvesurt Jernoxyd, naar man tilsætter eddikesurt Kali, opløst i koncen-