Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

tillæg til „Nordisk Garvertidende“ Nr. 16. 225 Da Anvisningen nærmest er bestemt for Ikke- Kemikere, vil jeg' saa udførligt som muligt be- skrive Fremgangsmaaden og de Forsigtigheds- regler, man maa iagttage. Det eddikesure Jernoxyd, man vil benytte til Fældning, købes paa Apotheket, og maa have en Vægtfylde (specifisk Vægt) af 1,125. Anvendt som Reagens maa det fortyndes med 2 Dele de- stilleret Vand. I denne Væske dypper man en smal Stribe Filtrerpapir og lægger den endnu fugtig ned i den garvestofholdige Væske, naar man er begyndt med Fældningen. Efter et til to Minutters Forløb tager man den op igjen, skyller den af med destilleret Vand, bringer den endnu en Gang ned i Væsken, skyller den igjen af og ser nu, hvilke Forandringer de gule Jern- pletter ere undergaaede. Disse Steder vise sig stærkt belagte med Jerntannat, som er sort ved Galæbler, Knopper og Dividivi og sorteblaat ved Egebark. Reaktionen tager naturligvis af, efter- haanden som man fælder Garvestoffet i Væsken. Farven gaar mere og mere over i det graa og naar Udfældningen er fuldstændig, blive de gule Jernpletter aldeles ikke farvede. Kort før dette Tidspunkt indtræder der en pludselig Coagulation i Tannatet, saa at det endogsaa er muligt at prøve den klare Væske, som staar over Nedsla- get; dette sker nemmest paa følgende Maade: Med en Træpind tager man nogle Draaber op af den klare Væske, og lægger dem som en af- lang Draabe paa et Porcellænsskaar. Derpaa be- rører man denne Draabe i den ene Ende med en Draabe fortyndet eddikesurt Jernoxyd. Idet denne Draabe fordeler sig i den anden, kan man skjelne det ringeste Spor af Garvestof, idet den aflange Draabe i dette Tilfælde strax antager en svag, graa Farve eller ogsaa udskiller smaa Fnug. Dette sidste var Tilfældet med Udkog af Planter,