Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

s Tid gjøre et Forsøg med en Opløsning, der inde- holder i Gram Tannin og den ovenfor fundne Mængde af den Opløsning, hvis Garvestofindhold vi skulle bestemme. Efter 60—120 Sekunders Rysten — naturligvis lige lang Rysten for begge Opløsningerne — vil da mulige Forskjelligheder i den absorberede Iltmængde vise, at der er Gallussyre tilstede i Opløsningen. Om alle Arter Garvestof absorbere lige saa megen Ilt som Ege- garvestoffet, er endnu et ubesvaret Spørgsmaal, hvis Besvarelse vil have stor Værd for Bestem- melsen af dette Stof. Læder (4—7 Gram) snitter man i meget tynde Skiver og digererer disse med omtrent 200 Kubikcentimeter Vand, derpaa af kjoler man, fortynder med endnu mere Vand og hælder det hele ned i Absorbtionsflaskcn. Inden man be- gynder Rystningen, lader man 7—10 Gram Kali- hydrat (faas paa Apotheket i Stænger), omviklet med Papir, falde ned i Flasken. Sumach, Bark og andre lignende garvestof- holdige Stoffer kan man enten behandle paa samme Maade eller ogsaa kan man udkoge dem og filtrere. Ved Bestemmelser af Garvestoffet fandt jeg, at Resultaterne afvige fra hinanden, naar man i et Forsøg bestemmer Garvestofind- holdet i den filtrerede Væske og i et andet tager den udkogte Substans med. Jeg fik saaledes for lufttørret Sumach i det første Tilfælde et garve- stofindhold af 16,36% og i det andet et Indhold af 19,2%. Dette synes at tyde paa, at der i garve- stofholdige Stoffer findes bundet Garvestof, som ikke lader sig koge ud med Vand. Galæbler, Cathecu og lignende Stoffer pul- veriseres og behandles som den rene Garvesyre,