Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme
Forfatter: J. C. H. Lietzmann
År: 1882
Forlag: L. A. Jørgensen
Sted: København
Sider: 309
UDK: 675
Oversat og bearbeidet efter den tydske original, af Aage W. Petersen, Cand. Phil.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
05
O
iltfri, ætheriske Olier og har stor Lighed med
Terpentinolie og Enebærolie. Birketjæreolien er
ofte forurenet ved Træeddike og andre eddike-
sure Forbindelser. I Luften optager den Ilt og
bliver harpixagtig fast. Det er denne Egenskab, som
gjør det muligt, at overtrække Traadene i Huden
med et Lag af denne Olies Iltningsprodukter.
Vi have nu nærmere omtalt alle de Stoffer,
som man fortrinsvis benytter ved Omdannelsen af raa
Hud til Læder, og som man under et kalder
»Garvestoffer«. Som man ser, høre disse
Garvestoffer ind under alle tre Naturriger, vi
finde dem i Dyreriget, i Planteriget og i Mineral-
riget; og alligevel knytter deres Forhold til Garve-
processen disse Stoffer til hverandre, det jævner
Forskellighederne i Forekomst, saavel som i kemisk
Sammensætning, og det gaadefulde ved disse
Stoffers ensartede Virkning opklares, naar man erin-
drer, at der er et Baand, der holder disse forskjellig-
artede Stoffer sammen, et Baand, som forener
Garvesyre, Metaltveilter og Fedtstoffer. Dette
Baand er deres Forhold til Æggehviden.
Alle Garvestoffer bringe nemlig Ægge-
hvide til at coagulere, alle ere deiStand
til at omdanne denne i den raa Hud, og
alle kunne de med Æggehviden indgaa
Forbindelser, der modstaa Forraadnelse.
Med fuld Ret have vi altsaa kunnet kalde
alle disse Stoffer »Garvestoffer«, thi de ere
jo alle i Stand til at omdanne en raa
Hud til Læder. At ville garve en Hud,
uden dertil at benytte Garvestoffer, er
umnligt. Dr. Knapp har Uret, naar han