Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

304 Fedt tørrer ind, og vilde desuden, afset fra det større Besvær ved Indfedtningen, ved en altfor heftig Iltning ophede Huden og gjøre den tør. Tran faas af Torske- og Hvallever, Hvalspæk, Sælhunde, Kabeljauer og andre Sødyr. Det indvindes dels ved frivillige Udflod og dels ved Kogning. Efter Indvindingsmaaden have de for- skjellige Transorter forskjelbg Renhed og Lugt. Den Tran, som af sig selv fiyder ud af Leveren, er den reneste og ganske klar; naar begyndende Forraadnelse ødelægger Leveren, er den Tran, der dog vedblivende drypper af den, mere brun- lig og mindre ren; den Tran, som udkoges af Resterne af Leveren og Spækket er ganske brun og endnu mindre ren end den forrige; den gaar under Navnet »brun Levertran«. De Jongh har ved Hjælp af meget om- hyggelige Analyser undersøgt disse tre Levertran- sorter, og fundet, at Hovedmassen af Levertran bestaar af oliesurt og margarinsurt Glycerin, men at den ogsaa indeholder fri Smørsyre, Eddikesyre og andre organiske Stoffer. Den rene Le ver tran er guldgul, med en ikke ubehagelig Lugt, uden bitter Fiskesmag og med en svagt sur Reaktion; dens specifiske Vægt er lig 0,923 ved 1772° C. Den mindre rene Le ver tran har nær- mest Malagavinens Farve, har en ikke ubehagelig Lugt, en bitter Fiskesmag og en svagt sur Reak- tion; dens specifiske Vægt er lig 0,924 ved 1/72° C. Den brune L e v e r t r a n er mørkebrun, men ser grønlig ud, naar den gjennemskinnes af klart Lys; den har en ubehagelig Smag og Lugt og en svagt sur Reaktion; dens specifiske Vægt er 0,929 ved 1772° C. Til Læder skal man helst anvende den første