Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

 Celler og forhindrer den senere Størknen. Saa- dant Saalelæder forbliver, om det end er nok saa godt garvet, bestandig blødt og svampet. Mineralsyrer, der ere stærkt fortyndede med Vand, have omvendt den Egenskab, at de lade Æggehviden svulme op og størknes, men paa samme Tid gjøre de den haard dg sprød, hvilket let kan kjendes paa det færdige Læder. Disse Mineralsyrer øve ofte en skadelig Indflydelse pair de øvrige Huddannelser, derved at de ikke alene ere i Stand til at opløse Limen, men og- saa til at ødelægge den. Af alle Mineralsyrer egner »Chlorbrintesyre« sig bedst til en kunstig Opsvulmen af Huden, men alligevel taber en Hud, som er »svellet« med denne, ved Tørringen sin kunstige Tæthed, og, naar ikke en overordentlig lang og fed Garv- ning træder hjælpende til, vil den ved længere Henliggen som færdigt Læder blive tør og skør, og derfor er ogsaa Brugen af Mineralsyrer at fraraade. I Processens videre Gang bliver Huden overgivet til Opløsninger, i hvilke der er større Mængder af Smørsyre, saavel som af Tan- nin. Dens homogene Indre bliver lidt efter lidt fastere og faar Textur. De første Følger af stærkt indvirkende Gar- vesyre blive synlige, uden at der derved finder en Sammenkrumpen af Huden Sted. Epi- dermis lægger sig overalt fast og stramt paa de derunder svulmende Huddannelser, omspæn- der disse og giver den Karakteren af »det fulde og yppige.« Smørsyre er den af de Syrer, der danne sig ved Garveprocessen, som afgjort virker stærkest paa den limgivende Substans, uden der- ved at berøve Æggehviden sin Evne til at størkne. Idet den opløser den første, sætter den den i Stand til at indgaa kemiske Forbindelser med Tanninen i Plantelegemerne.