Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme
Forfatter: J. C. H. Lietzmann
År: 1882
Forlag: L. A. Jørgensen
Sted: København
Sider: 309
UDK: 675
Oversat og bearbeidet efter den tydske original, af Aage W. Petersen, Cand. Phil.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Celler og forhindrer den senere Størknen. Saa-
dant Saalelæder forbliver, om det end er nok
saa godt garvet, bestandig blødt og svampet.
Mineralsyrer, der ere stærkt fortyndede med
Vand, have omvendt den Egenskab, at de lade
Æggehviden svulme op og størknes, men paa
samme Tid gjøre de den haard dg sprød, hvilket
let kan kjendes paa det færdige Læder. Disse
Mineralsyrer øve ofte en skadelig Indflydelse pair
de øvrige Huddannelser, derved at de ikke
alene ere i Stand til at opløse Limen, men og-
saa til at ødelægge den.
Af alle Mineralsyrer egner »Chlorbrintesyre«
sig bedst til en kunstig Opsvulmen af Huden,
men alligevel taber en Hud, som er »svellet«
med denne, ved Tørringen sin kunstige Tæthed,
og, naar ikke en overordentlig lang og fed Garv-
ning træder hjælpende til, vil den ved længere
Henliggen som færdigt Læder blive tør og skør, og
derfor er ogsaa Brugen af Mineralsyrer at fraraade.
I Processens videre Gang bliver Huden
overgivet til Opløsninger, i hvilke der er
større Mængder af Smørsyre, saavel som af Tan-
nin. Dens homogene Indre bliver lidt efter
lidt fastere og faar Textur.
De første Følger af stærkt indvirkende Gar-
vesyre blive synlige, uden at der derved finder
en Sammenkrumpen af Huden Sted. Epi-
dermis lægger sig overalt fast og stramt paa
de derunder svulmende Huddannelser, omspæn-
der disse og giver den Karakteren af »det fulde
og yppige.«
Smørsyre er den af de Syrer, der danne
sig ved Garveprocessen, som afgjort virker
stærkest paa den limgivende Substans, uden der-
ved at berøve Æggehviden sin Evne til at størkne.
Idet den opløser den første, sætter den den i
Stand til at indgaa kemiske Forbindelser med
Tanninen i Plantelegemerne.