Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

53 hvid Slimhinde, som lejrer sig der, stærkere eller svagere i Forhold til Garvningens Varighed og til de dertil anvendte Garvematerialer. Denne Slimhinde, den saakaldte »Blomst«, er ikke alene synlig, men ogsaa følelig. Betingelserne for, at den kan opstaa, er givet enhver Hud. Æggehviden, som i Begyndelsen af Garve- processen ved Exosmose er gaaet fra det indre til det udvendige af Huden, danner der, naar den bliver rigtig behandlet, det første Emne til videre Slimdannelse. At denne Udtræden af Æggehvide kun kan gaa for sig i det yderste af Huden, følger af sig selv. Er Æggehviden enten ved en raadden Gjæring, eller ved en altfor lang Indvirkning af Kalkhydrat, eller ogsaa ved den ødelæggende Virkning af en daarlig ledet Svelleproces, ødelagt i de yderste Hudlag, saa er Grundlaget for denne Slimdannelse gaaet tabt. I Garveprbcessens videre Gang knytte saa de udløbne Æggehvidestoffer, som ved Exosmosen ere førte ud paa Hudens Overflade, sig til de protein- og tanninholdige Vegetabilier og forene sig saa til det Slam, som Garveren saa gjerne ser, og som teknisk bærer Navnet »Blomst«. Praxis bekræfter det anførte ved følgende Exempler: Lad os for det første betragte en ung Oxe- hud. Dens Indre har endnu ikke den traadede Bygning, som er et Særkjende for Huddannelser af ældre Dyr. Paa det Stadium, hvor disse yngre Huddannelser befinde sig, optræder Æggehviden rigeligt. Vi ville nu sætte, at denne Hud har lidt ved Tørringen, og at der er steppede og for- brændte Steder paa den. Følge vi denne Hud, og betragte vi den som færdiggarvet Saalclæder, saa finde vi, at Over- fladen af kluden overalt er stærkt belagt med Slim, undtagen netop paa disse daarlige Steder.