Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

54 Steppede Steder vise sig fuldstændig slim- løse, og have en rødlig Farve, de forbrændte derimod have en let Slimhinde og vise sig blaalig mørke. Disse Steder have i det ene Tilfælde mistet deres Æggehvide, og i det andet er den stegt, saa at den er bleven fast. Der har altsaa ingen Slimudtræden kunnet finde Sted lige fra først, og Stederne ere forblevne nøgne. Som et andet Exempel kan følgende tjene: Vi have lært de i den svellede Hud fore- kommende »Sommerpletter« at kjende. De op- staa ved raadnende Proteinlegemer; denne Masse lejrer sig i Form af smaa Kredse paa Narven og ødelægger der, udefra og indefter, de derunder liggende Steder. Deres mørke, kjerneløse Midte er omgivet af en blaalig, skinnende Rand. Saa- danne Steder vise stedse, selv om de blive gar- vede nok saa godt og nok saa længe, Sporene af deres Æggehvidelegemers Ødelæggelse, og kunne let bemærkes, paa Grund af deres Mangel paa Slim. Som et tredie Exempel kan vi anføre føl- gende : Enhver Garver ved, at de Partier i et Læder, garvet i Egebark, som i raa Tilstand har lidt noget ved en begyndende Forraadnelse, de saa- kaldte »Mistpletter«, stedse vise sig lysere og klarere end den Del af Hudfladen, der ligger ved Siden af. Lige saa bekjendt er det, at det ydre Ud- seende af en til Saalelæder garvet Salthud i sit snehvide Slimdække har et yppigere og mere fuldkomment Udseende end en tørret, raa Hud. I begge Tilfælde er det ligeledes de opblødte Æggehvidelegemer, som under Garveprocessen ere traadte ud i rigeligere Maal, og saaledes have givet den første Begyndelse til denne Slimdannelse. At det fysiske Moment »Exosmøsen« ikke