Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

70 ved draabevis Tilsætning af Kali- og Ammoniak- Alunopløsning, naar Delene ere blandede i et rigtigt Forhold. Spor af Alun ere tilstrækkelige til at bevirke dette, medens større Tilsætninger igjcn fuldstændig opløser dette Coagulum, og bringer det til at forsvinde i Væsken. Æggehvide, der bliver behandlet med svovlsur eller saltsur Ler- jord, eller ogsaa med Metalsalte, der reagere paa Æggehviden, giver det samme Resultat. Spørgs- maalet: Hvorfor vise de samme Resultater sig ikke ogsaa i Praxis, hvis Garveren ikke saa om- hyggeligt som Kemikeren iagttager Mængde og Styrkeforhold i Alunopløsningen ? kan besvares saaledes: Endosmosen og Exosmosen i de Hud- celler, der indeholder Æggehviden, bringe det rigtige Blandingsforhold tilstede og bevirke saa- ledes, at der indtræder en Coaguleren. 1 Hudens mikroskopiske Celler kunne vi ikke iagttage Processerne, men vel i en kunstig Celle, der ligner Hudcellerne, og som er synlig for det blotte Øje. Vi tage en tynd Fiskeblære, fylde den med Hønseæggehvide og binde den fast til. Vi have her, som vi før har paavist, en forstørret Hud- celle. Lægge vi en saadan Blære i en Alun- opløsning, saa vil, efter Opløsningens Styrkegrad, i større eller mindre Tidsrum, og idet Blæren skrumper mere eller mindre sammen, Æggehviden coagulere. Er dette sket, saa ophører enhver Indvirkning, selv om man forstærker Alunopløs- ningen. Æggehviden er og bliver coaguleret. Anvendelsen af Alun alene bruges nu næsten ikke mere i Garverierne. Et, Læder, der er gar- vet med Alun alene, viser sig plat og magert, og Grunden hertil ligger i, at Alun nok bringer Æggehviden til at coagulere, men at der, da der bruges saa smaa Portioner, ikke finder nogen videre Udskillen og Indlejren af Lerjordhydrater