Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

71 Sted, og der som Følge heraf ikke foregaar nogen Udpolstring af Huden. Hvidgarveren sætter Kogsalt til sin Alun- opløsning. Mængden af Tilsætningen er forskjel- lig; i Praxis har man forkj el lige Recepter. Hvor- ledes vi skulle finde det rigtige Forhold, skulle vi senere vise; her ville vi paapege, hvilken Rolle Kogsaltet spiller i Hvidgarveriet. Almindelig udbredt er den Forestilling, at der, under Garvningen af det hvidgarvede Læder, kun foregaar en mekanisk Vedhæften af de til Garvningen anvendte Stoffer, og at Huddan- nelserne ikke forvandles kemisk. Der er mange, der paastaa, at Alun alene allerede omdanner Huden til Læder, men at det gjør dette haardt og stivt; derimod garver Kogsaltet ikke, men giver kun Læderet Blødhed. Knapp saa i det alungarvede Læders Garveprocesser kun en mekanisk 1 ilføren af Alunet til Hudstrængene (traadene), og kom der- ved til den letsindig dragne Slutning, at Tilsæt- ningen af Kogsalt ikke har det Øjemed at danne Kloraluminium af Alunet, men at det aabenbart tjener til at forhøie Alunets Virkning ad endos- motisk Vej, og saaledes afgiver en Slags endos- motisk Leder, som fører Alunet ind til Hudtraadene, indtil disse ere fuldstændig indfedtede dermed. I Virkeligheden ser det ogsaa ud, som om dette var en rigtig Slutning, og selv Forsøgene ved den kunstig frembragte Celle synes at bekræfte dette, men Forsøg med Reagensglas føre os videre, og vise os, at Kogsaltet ikke alene har den Virkning, som Knapp har tilskrevet det, men ogsaa har et mere vigtigt Hverv i Hvidgar- veriet. Tage vi et Reagensglas, fylde det med en klar Æggehvideopløsning, og sætte Alun alene hertil, saa vil der, naar Blandingsforholdet ikke nøjagtig har været det rigtige, ikke indtræde