Andelsmælkerierne
og deres Betydning for det danske Landsbrug Udvikling

Sædpriserne var vel i Hovedsagen stigende indtil Aarene 1871—75, men Smørpriserne steg meget mere, og de fleste Herregaarde fik Smørret betalt langt over Kapitels- taxten, saaledes, at de med god Fordel ved Siden af Korn- salget udvidede og forbedrede Smørproduktionen, men med det store Flertal af mindre Landbrugere gik Udviklingen kun langsomt. — Professor Segelcke søgte vel paa mange Maader at faa Bondestanden med i Udviklingen, og Fru Hanne Nielsen paa Havarthigaard og mange af hendes Elever afgav Exempler paa, at der meget vel kunde fremstilles fint Smør omkring i Bøndergaardene, men det store Flertal kunde ikke komme med. De kunde ikke opnaa’ Herregaards- smørrets Pris, og Fordringerne til Lokaler, Redskaber og faglig Dygtighed var forholdsvis vanskelige at fyldestgjøre i de smaa Hjem. Professor Segelcke virkede ivrigt for Ansættelsen af Mælkeriassistenter omkring i Landboforeningerne, og allerede 1869 skrev han i den Anledning til Maribo Amts økonomiske Selskab: »Lær den mindre Jordbruger at bringe mere ud af sin Mælk, giv ham Lejlighed til i sin egen Bedrift selv at faa Vished om Mælkens Værd, og en for- bedret Husdyravl vil komme af sig selv eller i alt Fald ud- vikle sig ved en lille Haandsrækning, hvor nu al Opmuntring og Tale falder magtesløs til Jorden, fordi i Øjeblikket Be- tingelserne for, at gode Køer, stærk Fodring og omhyggelig Røgt og Pleje skal betale sig, som oftest mangler. Disse Betingelser maa først skaffes til Veje, og først da vil man kunne vænte Løn for og Frugt af at anvende Tid og Kræfter paa Kvæg- avlens Forbedring i sideordnet Udstrækning med, hvad der anvendes paa Mejeriprodukternes Forædling.« Rigtigheden af denne Udtalelse kan jo nu ved Aar- hundredets Slutning siges at være bleven fuldt ud bekræftet, men det blev først Centrifugens Ævne til at rénskumme trans- porteret Mælk, der muliggjorde det| for alle de smaa Jord- brugere at naa’ et godt økonomisk Udbytte of Smørproduk- tionen.