Andelsmælkerierne
og deres Betydning for det danske Landsbrug Udvikling

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1900

Forlag: Mælkeitidende's Forlag

Sted: Odense

Sider: 39

UDK: 334(489) Bøg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 48 Forrige Næste
8 II. Fællesmælkerierne. I Foraaret 1863 oprettedes det første Fællesmælkeri i Marslev, en Mil øst for Odense, hvor Mælken betaltes med 5| Skilling pr. Kande, og ved Landmandsmødet i Odense 1863, hvor denne Meddelelse fremkom, oplyste Etatsraad Valentiner, at man i Kjøbenhavns Amt var ved at oprette tre forskjellige Fællesmælkerier og endog bød 6 Skilling pr. Kande, hvorimod Etatsraad Tesdorpf fra Ourupgaard paa Falster meddelte, at han forgjæves havde søgt at sætte Sagen i Gang i sin Egn, fordi Bønderne mente ikke at kunne und- være Affaldet. Saa længe Fællesmælkerierne arbejdede alene med Bøtter eller Mælkekjærning, Hk de kun ringe Betydning og For- holdene forandrede sig ikke meget, selv om enkelte Fælles- mælkerier i Aaret 1868 og de følgende Aar indrettedes efter Vand- og senere efter Issystsmet. Væsentlig Forandring ind- traadte først efter 1878, da Centrifugerne begyndte at finde Anvendelse ved Mælkens Skumning. I Januar 1881 anvendtes der allerede her i Landet 45 Maglekilde-, 36 de Lavals og 9 Lefeldts-Cen triftiger, og i de følg- ende Aar opstilledes der et stort Antal forskjellige Centrifuger, dels paa Herregaarde, hvor man i mange Tilfælde kjøble Mælk fra Omegnen, og dels paa Fællesmælkerier. Saadanne oprettedes hist og her i Bøndergaarde, undertiden i lejede Lokaler, men ogsaa ofte ved Alfarvej, hvor der opførtes en Bygning med Beboelse og de nødvendigste Mælkerilokaler og et Svinehus. — Som Regel blev al Skummetmælken benyttet til Ost, men efterhaanden som der blev Overproduktion af af de daarlige Centrifugeost, maatte mere og mere Mælk fodres op. Hvor Fællesmælkeriet var støttet til et Landbrug, og hvor den fornødne faglige og mercantile Dygtighed var til- stede, kunde det gaa jævnt godt, men det var dog kun i faa Tilfælde, at der i Længden blev tjænt Penge. De fleste Fællesmælkerier gik det snart daarlig med, — ja, saa daarlig, at man med en vis Berettigelse kan sige, at den største Nytte, de gjorde, var at belære Folk om, hvilke Misgreb og Vanskeligheder man burde søge at undgaa. Nogle af Fællesmælkerierne blev uheldigt stillede allerede