Andelsmælkerierne
og deres Betydning for det danske Landsbrug Udvikling
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1900
Forlag: Mælkeitidende's Forlag
Sted: Odense
Sider: 39
UDK: 334(489) Bøg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
II.
Fællesmælkerierne.
I Foraaret 1863 oprettedes det første Fællesmælkeri i
Marslev, en Mil øst for Odense, hvor Mælken betaltes med
5| Skilling pr. Kande, og ved Landmandsmødet i Odense
1863, hvor denne Meddelelse fremkom, oplyste Etatsraad
Valentiner, at man i Kjøbenhavns Amt var ved at oprette
tre forskjellige Fællesmælkerier og endog bød 6 Skilling pr.
Kande, hvorimod Etatsraad Tesdorpf fra Ourupgaard paa
Falster meddelte, at han forgjæves havde søgt at sætte Sagen
i Gang i sin Egn, fordi Bønderne mente ikke at kunne und-
være Affaldet.
Saa længe Fællesmælkerierne arbejdede alene med Bøtter
eller Mælkekjærning, Hk de kun ringe Betydning og For-
holdene forandrede sig ikke meget, selv om enkelte Fælles-
mælkerier i Aaret 1868 og de følgende Aar indrettedes efter
Vand- og senere efter Issystsmet. Væsentlig Forandring ind-
traadte først efter 1878, da Centrifugerne begyndte at finde
Anvendelse ved Mælkens Skumning.
I Januar 1881 anvendtes der allerede her i Landet 45
Maglekilde-, 36 de Lavals og 9 Lefeldts-Cen triftiger, og i de følg-
ende Aar opstilledes der et stort Antal forskjellige Centrifuger,
dels paa Herregaarde, hvor man i mange Tilfælde kjøble Mælk
fra Omegnen, og dels paa Fællesmælkerier. Saadanne oprettedes
hist og her i Bøndergaarde, undertiden i lejede Lokaler,
men ogsaa ofte ved Alfarvej, hvor der opførtes en Bygning
med Beboelse og de nødvendigste Mælkerilokaler og et
Svinehus. — Som Regel blev al Skummetmælken benyttet
til Ost, men efterhaanden som der blev Overproduktion af
af de daarlige Centrifugeost, maatte mere og mere Mælk
fodres op.
Hvor Fællesmælkeriet var støttet til et Landbrug, og
hvor den fornødne faglige og mercantile Dygtighed var til-
stede, kunde det gaa jævnt godt, men det var dog kun i
faa Tilfælde, at der i Længden blev tjænt Penge. De fleste
Fællesmælkerier gik det snart daarlig med, — ja, saa daarlig,
at man med en vis Berettigelse kan sige, at den største
Nytte, de gjorde, var at belære Folk om, hvilke Misgreb og
Vanskeligheder man burde søge at undgaa.
Nogle af Fællesmælkerierne blev uheldigt stillede allerede