Andelsmælkerierne
og deres Betydning for det danske Landsbrug Udvikling

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1900

Forlag: Mælkeitidende's Forlag

Sted: Odense

Sider: 39

UDK: 334(489) Bøg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 48 Forrige Næste
10 Der fremkom meget forskjellige Udtalelser. — Fælles- mælkerierne sagdes at være til Skade for Befolkningen; man mente, at Folk selv skulde behandle Mælken, og at Pak- ningen af Smørret burde foregaa paa Landet, i hver Landsby, hvorved der kunde opnaaes finere Smør, end naar Pakningen foregik hos Kjøbmændene i Byerne, — Der blev talt om, at Mælken skulde sendes til London. Og en Taler meddelte, at man i hans Egn tænkte paa at oprette et Centrifuge- mælkeri, hvor Fløden kunde skilles fra Mælken, hvorefter hægge Dele skulde tilbageleveres Producenterne til For- arbejdning hjemme. Resultatet af Drøftelsen blev, at Sagen henvistes til Mælkeriudvalget, og dette foranledigede, at der ved næste Delegeretmøde (1884) kom til at foreligge en Beretning fra Assistent M. C. Pedersen, hvem det var bleven overdraget ved en Rundrejse nærmere at undersøge Forholdene ved Pakkerierne og samtidig at gjøre sig bekjendt med Fælles- og Andelsmælkeriernes Virksomhed, og ved denne Beretning henledtes tørste Gang den almindelige Opmærksomhed paa Andelsmælkeriernes Fortrin. Sortering, Omæltning og Pakning af Smør var i mange Aar bleven foretaget omkring hos Provinskjøbmændene for at bringe det Smør, Bønderne producerede udover Egnens og Kjøbstadens Forbrug, i en saadan Skikkelse og Emballage, at det kunde afsættes i Udlandet, hvor de mange smaa uens- artede og for største Delen simple Smørklumper fra de mindre Kohold ellers var usælgelige. Efterhaanden var der imidlertid gjennem Landboforeninger og Smørudstillinger i vide Kredse bleven spredt nøjere Kjendskab til den forbedrede Smør- produktion, der havde fundet fast Husly paa de fleste danske Herregaarde, og heraf fulgte, at mange Bønder lagde sig efter at producere mere og bedre Smør, saaledes, at Smørpakkerierne nu Hk større Betydning. Da Vandmælkerierne blev kjendt og der rundt i Amterne ansattes Mælkeriassistenter, var det særlig de smaa og mellemstore Gaarde, der benyttede disse Midler til Frem- skridt, og der fremkom snart paa Udstillingerne Smør fra mange smaa Kohold, der tilnærmelsesvis i Finhed kunde maale sig med Herregaardssmør. Men dette gode Smør kunde som Regel langt fra opnaa’ saa høj Pris som Herre-