Andelsmælkerierne
og deres Betydning for det danske Landsbrug Udvikling
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1900
Forlag: Mælkeitidende's Forlag
Sted: Odense
Sider: 39
UDK: 334(489) Bøg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
Der fremkom meget forskjellige Udtalelser. — Fælles-
mælkerierne sagdes at være til Skade for Befolkningen; man
mente, at Folk selv skulde behandle Mælken, og at Pak-
ningen af Smørret burde foregaa paa Landet, i hver Landsby,
hvorved der kunde opnaaes finere Smør, end naar Pakningen
foregik hos Kjøbmændene i Byerne, — Der blev talt om, at
Mælken skulde sendes til London. Og en Taler meddelte,
at man i hans Egn tænkte paa at oprette et Centrifuge-
mælkeri, hvor Fløden kunde skilles fra Mælken, hvorefter
hægge Dele skulde tilbageleveres Producenterne til For-
arbejdning hjemme.
Resultatet af Drøftelsen blev, at Sagen henvistes til
Mælkeriudvalget, og dette foranledigede, at der ved næste
Delegeretmøde (1884) kom til at foreligge en Beretning fra
Assistent M. C. Pedersen, hvem det var bleven overdraget
ved en Rundrejse nærmere at undersøge Forholdene ved
Pakkerierne og samtidig at gjøre sig bekjendt med Fælles-
og Andelsmælkeriernes Virksomhed, og ved denne Beretning
henledtes tørste Gang den almindelige Opmærksomhed
paa Andelsmælkeriernes Fortrin.
Sortering, Omæltning og Pakning af Smør var i mange
Aar bleven foretaget omkring hos Provinskjøbmændene for
at bringe det Smør, Bønderne producerede udover Egnens
og Kjøbstadens Forbrug, i en saadan Skikkelse og Emballage,
at det kunde afsættes i Udlandet, hvor de mange smaa uens-
artede og for største Delen simple Smørklumper fra de mindre
Kohold ellers var usælgelige. Efterhaanden var der imidlertid
gjennem Landboforeninger og Smørudstillinger i vide Kredse
bleven spredt nøjere Kjendskab til den forbedrede Smør-
produktion, der havde fundet fast Husly paa de fleste
danske Herregaarde, og heraf fulgte, at mange Bønder lagde
sig efter at producere mere og bedre Smør, saaledes, at
Smørpakkerierne nu Hk større Betydning.
Da Vandmælkerierne blev kjendt og der rundt i Amterne
ansattes Mælkeriassistenter, var det særlig de smaa og
mellemstore Gaarde, der benyttede disse Midler til Frem-
skridt, og der fremkom snart paa Udstillingerne Smør fra
mange smaa Kohold, der tilnærmelsesvis i Finhed kunde
maale sig med Herregaardssmør. Men dette gode Smør
kunde som Regel langt fra opnaa’ saa høj Pris som Herre-