Andelsmælkerierne
og deres Betydning for det danske Landsbrug Udvikling

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1900

Forlag: Mælkeitidende's Forlag

Sted: Odense

Sider: 39

UDK: 334(489) Bøg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 48 Forrige Næste
12 end Pakkerierne almindelig betalte de dygtigste Bønder- koner, og disse fik igjen 15—30 Øre mere for hvert Pund Smør end deres mindre dygtige Naboersker. Enhver maatte indrømme, at veldrevne Centrifuge- mælkerier kunde indbringe en betydelig højere Pris pr. Pd. Smør, og der var vel heller ingen, der benægtede, at Smør- udbyttet blev større ved Centrifugering end ved Skumning efter Bøtte- eller Vandsystemet; men man talte med Rædsel om Centrifugemælkeriernes meget store Driftsudgifter og dyre Mælkekjørsel, medens man mente ikke at kunne spare nævneværdige Udgifter i Hjemmene ved at blive fritaget for Mælkens Behandling, — og det blev fremhævet, at det vilde være vanskeligt at skaffe Anlægskapitalen, vel 20,000 Kr. til hvert Mælkeri, og at denne Kapital vilde være an- bragt med megen Risiko. — De mest ansete Mælkerimænd turde ikke udtale sig be- stemt om, hvilken Ordning af Forholdene man skulde give Fortrinet. Man havde særlig Betænkeligheder ved, at Kvind- erne omkring paa Landet ikke fremdeles skulde have Mælken at arbejde med, og mange af disse følte sig ogsaa krænkede ved, at man kunde tvivle om deres Dygtighed og Sparsommelighed i Retning af at faa det mest mulige ud af Mælken. — Pakkerierne blev vel ikke tilkjendt nogen Præmie, og Pakkerier paa Landet fik aldrig blivende Be- tydning, men de betragtedes af mange med stor Sympathi, og unægtelig maa det fremhæves til deres Anerkjendelse, at de engelske Importører roste Pakkeriernes Produkt og erklærede det bedre end Smørret fra de svenske Flødemælke- rier, hvis Virksomhed bestod i at modtage til Kjærning og videre Behandling den Fløde, som de mindre Landbrugere, hyppigst ved smaa Vandmælkerier, selv kunde faa Mælken til at afsætte. — Saadanne Flødemælkerier anlagdes enkelte Steder i Randers og Viborg Amter og forhalede i nogle Aar Udviklingen i de paagjældende Egne. Fløden blev kjøbt efter Rumfang og maaltes i »Tommer« paa Siden af Spandene, idet en Karl fra Mælkeriet hver Dag kjørte rundt for at paasé Skumningen omkring i Leverandørernes Vandbassiner og samle Fløden.