Andelsmælkerierne
og deres Betydning for det danske Landsbrug Udvikling
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1900
Forlag: Mælkeitidende's Forlag
Sted: Odense
Sider: 39
UDK: 334(489) Bøg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
end Pakkerierne almindelig betalte de dygtigste Bønder-
koner, og disse fik igjen 15—30 Øre mere for hvert Pund
Smør end deres mindre dygtige Naboersker.
Enhver maatte indrømme, at veldrevne Centrifuge-
mælkerier kunde indbringe en betydelig højere Pris pr. Pd.
Smør, og der var vel heller ingen, der benægtede, at Smør-
udbyttet blev større ved Centrifugering end ved Skumning
efter Bøtte- eller Vandsystemet; men man talte med Rædsel
om Centrifugemælkeriernes meget store Driftsudgifter og
dyre Mælkekjørsel, medens man mente ikke at kunne spare
nævneværdige Udgifter i Hjemmene ved at blive fritaget
for Mælkens Behandling, — og det blev fremhævet, at det
vilde være vanskeligt at skaffe Anlægskapitalen, vel 20,000
Kr. til hvert Mælkeri, og at denne Kapital vilde være an-
bragt med megen Risiko. —
De mest ansete Mælkerimænd turde ikke udtale sig be-
stemt om, hvilken Ordning af Forholdene man skulde give
Fortrinet. Man havde særlig Betænkeligheder ved, at Kvind-
erne omkring paa Landet ikke fremdeles skulde have
Mælken at arbejde med, og mange af disse følte sig ogsaa
krænkede ved, at man kunde tvivle om deres Dygtighed og
Sparsommelighed i Retning af at faa det mest mulige ud af
Mælken. — Pakkerierne blev vel ikke tilkjendt nogen
Præmie, og Pakkerier paa Landet fik aldrig blivende Be-
tydning, men de betragtedes af mange med stor Sympathi,
og unægtelig maa det fremhæves til deres Anerkjendelse,
at de engelske Importører roste Pakkeriernes Produkt og
erklærede det bedre end Smørret fra de svenske Flødemælke-
rier, hvis Virksomhed bestod i at modtage til Kjærning og
videre Behandling den Fløde, som de mindre Landbrugere,
hyppigst ved smaa Vandmælkerier, selv kunde faa Mælken
til at afsætte. — Saadanne Flødemælkerier anlagdes enkelte
Steder i Randers og Viborg Amter og forhalede i nogle Aar
Udviklingen i de paagjældende Egne. Fløden blev kjøbt
efter Rumfang og maaltes i »Tommer« paa Siden af Spandene,
idet en Karl fra Mælkeriet hver Dag kjørte rundt for at
paasé Skumningen omkring i Leverandørernes Vandbassiner
og samle Fløden.