Andelsmælkerierne
og deres Betydning for det danske Landsbrug Udvikling

13 IV. De første Andelsmælkerier. I Vinteren 1881—82 arbejdede nogle af Bønderne i Hjedding i Ølgod Sogn ved Varde paa at faa en Sammen- slutning af de smaa Hjemmemælkerier i Stand. De hen- vendte sig til Stilling Andersen med Tilbud om en fastlønnet Plads. Han skulde paa en Maade være omvandrende Meje- rist, gaa fra den ene til den anden og undervise i Flødens Syrning, Kjærning, Smørrets Behandling m m. Hans Bo- pæl skulde være paa et centralt Sted, hvortil alt Smørret daglig skulde bringes, og han skulde sortere Smørret, hen- holdsvis i første, anden og tredje Klasse, og hver Klasse skulde afregnes med en bestemt Pris i Forhold til Noteringen. Stilling Andersen, der var Elev paa Tune Landboskole, syntes først godt om Tilbudet, men blev dog betænkelig ved Tanken om, at alle Leverandørerne var ham personlig bekjendt, og at de næppe vilde holde af at faa Smørret i tredje Klasse, medens Naboernes kom i første Klasse. Dernæst kunde det blive vanskeligt at faa hver enkelt Leverandør til at bekoste de nødvendige Redskaber (Æltebord m. m.), samt indrette et særskilt og godt Lokale udelukkende til Mælkens og Flødens Behandling. — Det var en Egn med gode Enge, hvor Kvæg- holdet længe havde været Hovedsagen, men Køerne var Kort- kornskrydsninger, og kun faa af dem var gode Malkere. Flødeafsætningen havde hidtil foregaaet i Lérfade i daarligt indrettede Mælkestuer eller paa Hylder under Loftet i Stuen eller Sovekammeret, Flødetønden sattes ind til Kakkelovnen i Sovekammeret for at staa dér Natten over til Syrning, og kun ganske enkelte Steder havde man indført den Forbed- ring: at kjærne al Mælken, hvorved man fik baade mere og bedre Smør. — Tilbudet blev derfor ikke modtaget af Stilling- Andersen; men noget vilde man have gjort, og Idealet var at komme paa Højde med Herregaardene. Stilling Andersen foreslog derfor, at Mælken skulde bringes ham i sød Til- stand, saaledes, at han kunde blive Herre over hele Behand- lingen, — saa vilde han overtage Pladsen som Bestyrer af Mælkeriet mod en aarlig Løn af 500 Kr. og fri Station. Der blev holdt mange Møder om Sagen, før end der blev truffen nogen Afgjørelse; men omsider blev dog Stilling Andersens Forslag taget til Følge, om end kun med det For