Andelsmælkerierne
og deres Betydning for det danske Landsbrug Udvikling
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1900
Forlag: Mælkeitidende's Forlag
Sted: Odense
Sider: 39
UDK: 334(489) Bøg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
behold, at dersom der ikke kunde samles Mælk af 400 Køer,
saa skulde den Ordning opgives. — Der blev hurtig tegnet
300 Køer, men de sidste 100 Køers Mælk kunde kun faaes,
naar Mælken blev kjøbt. Ejerne vilde ikke gaa med i noget
Interessentskab, — de sagde ■»Fælle er sælle«-. — Ung og be-
gejstret, som Stilling Andersen var for Sagen, tilbød han da
at kjøbe Mælken og gaa med i Mælkeriet som Leverandør
af disse 100 Køers Mælk.
Saaledes blev Andelsselskabet stiftet. — Lovene blev ud-
arbejdede, og at de blev saa formaalstjænlige, som Tilfældet
var, skyldtes særlig en fremstaaende Mand i Kredsen. De
tjænte senere til Grundlag for mange andre Mælkeriers Love.
— Stilling Andersen sørgede for Plan til Bygning og For-
slag til Anskaffelse af Maskiner og Inventar, idet det var ved
taget, at hele Mælkeriet ikke maatte koste over 6000 Kr. —
Inden det blev færdigt, kostede det dog over 8000 Kr., — og
allerede 10. Juni 1882 blev Smørproduktionen begyndt i den
nye Bygning i Hjedding med Stilling Andersen som Bestyrer
og største Andelshaver.
Han havde faaet oprettet Kontrakt med de Leveran-
dører, der kun vilde gaa med paa Betingelse af, at de kunde
sælge deres Mælk; men disse havde t Kontrakten faaet ind-
sat den Bestemmelse, at naar det første Aar gaaet, skulde
de kunne indmælde sig som Andelshavere imod at betale til
Stilling Andersen, hvad han i det forløbne Aar havde bi-
draget til Gjældens Afbetaling, og denne Bestemmelse benyt-
tede de sig af i stor Udstrækning, da de mærkede, at Mælke-
riet kom til at gaa godt. De fleste mældte sig ind som An-
delshavere, efter ét Aars Forløb, og da to Aar var gaaet, var
alle Leverandører bleven Andelshavere.
Allerede samme Sommer kom der endnu et Par Mælke-
ner i Gang i Egnen omkring Varde og omtrent under lig-
nende Vilkaar som Mælkeriet i Hjedding; og i de nærmest
følgende Aar blev der oprettet mange Andelsmælkerier: ikke
alene i Vestylland, men hele Landet over. Her kan f. Ex.
nævnes, at Frejlev-Kjettinge Andelsmælkeri helt ovre ved Ny-
sted paa Laaland blev opført i Sommeren 1884 af 48 Andels-
havere og var i fuld Virksomhed i Oktober Maaned samme
Aar.
Alle disse første Andelsmælkerier, hvert i sin Egn, var