Andelsmælkerierne
og deres Betydning for det danske Landsbrug Udvikling

16 i Vardeegnen, hvor jeg var tilkaldt for at rette Smørfej], paa talte, at der manglede Ventiler, og at Vinduerne burde kunne lukkes op, fik det Svar af den fem Mand stærke Bestyrelse, at da der var Døre til bægge Sider, maatte det vel være nok; ti det vilde koste to Kroner at faa Hængsler og Kroge til hvert Vindue; men i iøvrigt var det smedede Søm, de var fæstede med, saa de kunde lukkes op, om det skulde være. V. Andelsmælkeriernes Trivsel. Den Omstændighed, at Kalveopdræt fra gammel Tid af havde været af stor Betydning i Vestjylland, og at Koerne kun udgjorde en forholdsvis lille Del af Besætningerne, foran- ledigede, at man var vant til at have god Brug for al den skum- mede Mælk. Det faldt derfor ganske naturligt at tage baade Skummetmælk og Kjærnemælk tilbage fra Andelsmælkerierne, og disse blev saaledes forskaanede for alle de Vanskelig- heder og Tab, Fællesmælkerierne havde haft ved Osteproduk- tionen og Svineholdet. Mælkeforbruget til 1 Pd. Smør blev paa Andelsmælke- rierne ingenlunde større, end hvad det i Almindelighed var paa Herregaardene. Hvor Fællesmælkerierne ikke havde kunnet trives og havde brugt over 30 Pd. Mælk til 1 Pd. Smør, dér kunde man sé Andelsmælkeriet gaa godt med et Mælkeforbrug af 26. Dels var det maaske fortrinsvis dem, der havde solgt, som hjemme kun fik et ringe Udbytte, fordi deres Mælk var tynd, dels var det almindeligt, at Leveran- dører til Fællesmælkerier beholdt den fede Middagsmælk hjemme for at have Mælk til Husholdningsbrug og kun le- verede den mere magre Aften- og Morgenmælk til Fælles- mælkeriet, hvorimod Andelshaverne leverede al Mælken til Mælkeriet og benyttede Centrifugemælken dér fra i Hushold- ningen. Men dertil kom, at Bedragerierne nu indskrænkedes eller helt ophørte, idet Andelshaverne i deres Love vedtog strænge Bestemmelser med høje Mulkter for Mælkeforfalsk- ninger, og at Andelshaverne dernæst bestræbte sig for at holde Øje med de svage Sjæle eller mistænkelige Personer indenfor Interessentskabet, — og her kom det i høj Grad til Nytte, at Bønderne paa den ene Side i saa mærkværdig Grad véd Besked om hinandens Forhold og paa den anden Side