Andelsmælkerierne
og deres Betydning for det danske Landsbrug Udvikling

17 trykker sig ved at blive Gjenstand for deres Standsfællers Mis- tanke eller Ringeagt. Man havde maaske mange Gange luk- ket Øjnene for Naboens Færd, da Mælken blev solgt, men nu var man jo selv Part i Sagen og skulde da nok vide at faa Rede paa, hvorledes det gik til, naar der blev leveret megen Mælk fra nogle faa Koer og dog maaske alligevel blev kjær- net hjemme. Og endelig fik det snart d©n allerstørste Be- tydning, at Docent Fjord fik construeret sit Kontrolapparat .saaledes, at det blev let at bruge ude i Mælkenerne. Det fandt hurtigt Indpas og Tillid paa de fleste Steder, og allerede i 1886 begyndte man endog at afregne Mælken efter dens Flødeprocent, — eller, som man sagde, at betale Mælken efter Fjords Apparat. Den Udtalelse, som kloge Folk ofte fremsatte med be- tænkelig Hovedrysten : »Fællesrnælkerterne gaar i Stykker ved Snyderi, og Andelsmælkerierne vil gaa samme Vej ved Kjævl- eru, blev i høj Grad gjort til Skamme. — 1 alle Egne var der Folk, som holdt sig tilbage, naar der var Tale om Op- rettelsen af et Andelsmælkeri, og naar det saa viste sig, at det kom til at gaa godt, sluttede de fleste sig temmelig hur- tigt til, men det varede alligevel længe, inden adskillige af de hver i sin Kreds ledende Mænd, særlig blandt de større Jordbrugere og ældre Mælkerimænd, kunde faa 1 illid til Sagen. __ Som et karakteristisk Exempel i saa Henseende kan det formentlig anføres, at da jeg efter Tilskyndelse af «Foreningen af jyske Landboforeninger« og efter Samraad med denne For- enings Mælkeriudvalg 1886—87 indsamlede og bearbejdede det Materiale, der kunde fremskaffes om Andelsmælkerierne, saa blev min Bog modtaget med meget forskjellig Kritik af de interesserede Parter. Og da jeg derefter kom til at holde mange Foredrag om Sagen paa Steder, hvor man tænkte paa at oprette nye Andelsmælkerier, saa blev der baade mundtlig og skriftlig klaget over mig til Landhusholdningsselskabet, fordi jeg tilraadede Folk at opgive Smørproduktionen i Hjem- mene og saaledes foranledigede, at Kvinderne blev berøvede det Arbejde, hvortil man nu saa længe havde søgt at dygtig- gøre dem. Men ikke mindre karakteristisk var det for Do- cent Fjord, at da han i sin Egenskab af Landhusholdnings- selskabets Præsident gjorde mig bekjendt med, at der var klaget over mig, mindedes han, at der i sin Tid var bleven