Andelsmælkerierne
og deres Betydning for det danske Landsbrug Udvikling

18 klaget til Provsten over hans Fader som Skolelærer paa Holmsland, fordi han ødelagde Græsvæksten paa Skolelodden ved at brakke Jorden, og nu morede det ham at fortælle migr hvilke Fortrædeligheder hans Fader havde haft i den Anled- ning. Besynderligt var det dernæst, at det for mange Menne- sker saa ud til at være mere et politisk end et økonomisk Spørgsmaal. De politiske Bølger gik højt i de Aar. Gamle Landboforeninger blev sprængt, og Højremænd og Venstre- mænd kunde mange Steder daarlig være i Stue sammen. Der blev f. Ex. talt med forundring om, at den daværende Formand for de samvirkende sjællandske Landboforeninger, Baron Wedell paa Overdrevsgaarden, 1888 gik med til Op- rettelsen af Borup Andelsinælkeri. Mange Herregaardsfolk følte sig krænkede ved at høre Tale om, at Smørret fra Bøndernes Mælkeri skulde kunne blive lige saa fint som Herregaardssmørret, og i Mangel af bedre faglig Grund til at holde sig tilbage fra Andelsbevægelsen blev den Paastand almindelig fremsat, at man ikke kunne vænte at faa saa fint Smør af den uénsartede Mælk fra de mange smaa Landbrug som af Mælken fra en Herregaard, hvor alle Køerne jo blev fodrede éns. For mange Gaarde var det en bekostelig Sag at indrette eget Centrifugemælkeri, og enkelte Steder blev der endog oprettet særlige Herregaards-Andelsmælkerier, fordi man mente ikke at kunne arbejde sammen med Bønderne, men i faglig Henseende er det maaske nok sandsynligt, at denne politiske Spænding bidrog til at fremkalde en sund Kappelyst hos Andelsmælkerierne, som mange Steder ikke sparede nogen Udgift eller Anstrængelse for at naa’ frem ved Siden af Herre- gaardene. Det var særlig Docent Fjords Forsøg, Ansættelsen af de af Staten lønnede Konsulenter, Afholdelsen af talrige Smør- udstillinger, gode Mælkeriskoler og nu i de senere Aar Stats- understøttelsen til Mejerskers og Mejeristers Videreuddan- nelse, der efterhaanden bidrog til, at det i Løbet af nogle Aar lykkedes Andelsmælkerierne at udnytte de mindste Hus- mænds Mælk tiJ en lige saa god Pris, som de bedste Herre- gaarde kunde opnaa’; men det maa ogsaa anerkjendes, at der paa de fleste Andelsmælkerier blev arbejdet forbavsende godt.