Andelsmælkerierne
og deres Betydning for det danske Landsbrug Udvikling

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1900

Forlag: Mælkeitidende's Forlag

Sted: Odense

Sider: 39

UDK: 334(489) Bøg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 48 Forrige Næste
19 De unge Bestyrere søgte energisk at sætte sig ind i Faget, og den ofte noget store og tunge Bestyrelse var sig som Regel sit Ansvar bevidst og søgte, om end ikke altid med lige Held, at træffe den for Interessenterne bedste Løsning af de ofte nye og vanskelige Spørgsmaal, der undertiden ret uvæntet kom til at ligge for, og det har hørt til Sjælden- hederne, at man hos Bestyrelsesmedlemmer har hørt Ud- talelser om, at Mejeristen jo kun var deres Tjæner, og at han ikke skulde have noget at sige i Bestyrelsesmøderne. — Fejl er der bleven begaaet, men de paagjældende har som Regel paa den ene eller den anden Maade maattet bøde haardt for det, og efterhaanden har flere og flere af Andels- haverne faaet den rette Forstaaelse af, hvorledes Forholdet bør være mellem Interessentskabet og Mælkeri bestyreren, og de er kommen til Erkjendelse af, at den bedste Bestyrer ikke er den, der ved enhver Lejlighed taler vedkommende Inter- essent efter Munden, men derimod snarere den, der tidlig og sildig varetager Mælkenets Interesser, som om de var hans egne. Den Sag, der i Aarenes Løb har været vanskeligst at faa i god Gænge paa Andelsmælkerierne, og som endnu lader en Del tilbage at ønske, er at faa Mælken leveret i ged Tilstand. — I Begyndelsen var der megen Tale om den daarlige Centrifugemælk, som ikke kunde holde at koge, og som blev beskyldt for at være af meget ringere Værdi end anden Skummetmælk; men Docent Fjord godtgjorde snart, at naar blot Mælken kom frisk til Mælkeriet og dér blev pasteuriseret, saa kunde den være meget anvendelig saa vel til Kalve som til Husholdningsbrug. Derfor blev det hurtig almindeligt, at Mælkekjørselen blev ordnet saaledes, at der ikke skulde holdes Heste paa Mælkeriet, men at Kjørselen blev liciteret bort til Folk ude i Distriktet, for at Vognene tidlig om Morgenen kunde begynde at samle Mælk hos de fjærnest boende Andelshavere og bringe al Mælken til Mælke- riet saa tidlig paa Dagen som muligt, hvorefter Skummet- mælk og Kjærnemælk straks tages med tilbage og fordeles til Andelshaverne, for den største Dels Vedkommende i Løbet af Formiddagen. Denne Ordning var et betydeligt Fremskridt i Sammen- ligning med de gamle Fællesmælkeriers Mælkekjørsel, ved