Andelsmælkerierne
og deres Betydning for det danske Landsbrug Udvikling
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1900
Forlag: Mælkeitidende's Forlag
Sted: Odense
Sider: 39
UDK: 334(489) Bøg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
19
De unge Bestyrere søgte energisk at sætte sig ind i Faget,
og den ofte noget store og tunge Bestyrelse var sig som
Regel sit Ansvar bevidst og søgte, om end ikke altid med
lige Held, at træffe den for Interessenterne bedste Løsning
af de ofte nye og vanskelige Spørgsmaal, der undertiden ret
uvæntet kom til at ligge for, og det har hørt til Sjælden-
hederne, at man hos Bestyrelsesmedlemmer har hørt Ud-
talelser om, at Mejeristen jo kun var deres Tjæner, og at
han ikke skulde have noget at sige i Bestyrelsesmøderne. —
Fejl er der bleven begaaet, men de paagjældende har som
Regel paa den ene eller den anden Maade maattet bøde
haardt for det, og efterhaanden har flere og flere af Andels-
haverne faaet den rette Forstaaelse af, hvorledes Forholdet
bør være mellem Interessentskabet og Mælkeri bestyreren, og
de er kommen til Erkjendelse af, at den bedste Bestyrer ikke
er den, der ved enhver Lejlighed taler vedkommende Inter-
essent efter Munden, men derimod snarere den, der tidlig og
sildig varetager Mælkenets Interesser, som om de var hans
egne.
Den Sag, der i Aarenes Løb har været vanskeligst at
faa i god Gænge paa Andelsmælkerierne, og som endnu
lader en Del tilbage at ønske, er at faa Mælken leveret i
ged Tilstand. — I Begyndelsen var der megen Tale om den
daarlige Centrifugemælk, som ikke kunde holde at koge, og
som blev beskyldt for at være af meget ringere Værdi end
anden Skummetmælk; men Docent Fjord godtgjorde snart,
at naar blot Mælken kom frisk til Mælkeriet og dér blev
pasteuriseret, saa kunde den være meget anvendelig saa vel
til Kalve som til Husholdningsbrug. Derfor blev det hurtig
almindeligt, at Mælkekjørselen blev ordnet saaledes, at der
ikke skulde holdes Heste paa Mælkeriet, men at Kjørselen
blev liciteret bort til Folk ude i Distriktet, for at Vognene
tidlig om Morgenen kunde begynde at samle Mælk hos de
fjærnest boende Andelshavere og bringe al Mælken til Mælke-
riet saa tidlig paa Dagen som muligt, hvorefter Skummet-
mælk og Kjærnemælk straks tages med tilbage og fordeles
til Andelshaverne, for den største Dels Vedkommende i Løbet
af Formiddagen.
Denne Ordning var et betydeligt Fremskridt i Sammen-
ligning med de gamle Fællesmælkeriers Mælkekjørsel, ved