Andelsmælkerierne
og deres Betydning for det danske Landsbrug Udvikling

hvilken Leverandørerne ofte kun kunde faa Skummetmælk fra den foregaaende Dag. — Den søde Mælk kom tidligere til Mælkeriet, og den Omstændighed, at Folk nu fik god Skummetmælk tilbage, bevirkede, at man ikke selv behøvede at skumme til Husholdningsbrug og ti] Kalvene, men at Mælken nu kunde sendes til Mælkeriet, og derved fik Vogn- ene mere Mælk at kjøre med, idet ogsaa mange flere Folk nu sluttede sig til Mælkeriet. — Vognene skulde ikke saa langt omkring for at faa et passende Læs, — Kjørselen blev baade billigere og hurtigere, — og Utilfredsheden med Centrifugemælken forstummede omtrent ganske. VI. Andelsmælkeriernes Antal, Anlægsaar og Anlægskapital. Det kan ikke bestemt oplyses, hvor mange Andelsmælke- rier der er her i Landet, eller hvor mange der har været nogen bestemt Dag, og dette skyldes for en Del, at det for nogle Mælkeriers Vedkommende kan være nærmest en Skjøns- sag, om de kan kaldes Andelsrnælkerier eller mao siges at være Fællesmælkerier, hvis Forhold kun i visse Henseender er bleven ændrede eller paavirkede af Sammenslutninger eller Andelstanker indenfor Leverandørernes- Kreds. Nogle Andels- mælkerier er opstaaede ligefrem ved Overtagelse af ældre Fællesmælkerier, og i den nyere Tid er endelig enkelte An- delsmælkerier overgaaede til at være en Art Fællesmælke- rier, idet Driften er ■» bortforpagtet», medens Interessentskabet lige fuldt bestaar, og samtlige Andelshavere har beholdt den karakteristiske Leveringspligt, saaledes, at Forpagteren er sikker paa at beholde al Mælken, saa længe han opfylder sine Forpligtelser. I tredje Udgave af »Dansk Mejeristforening«s Mælkeri- 1 optegnelse, der er sluttet 1. Juli 1898, angives Navn og Adresser paa 1013 Andelsrnælkerier og 260 Fællesmælkerier her i Landet, men til sidstnævnte Tal maa det bemærkes, at en Del af disse Fællesmælkerier er kun smaa Virksomheder, og en anden Del af dem kan med lige saa stor Ret kaldes Andelsrnælkerier, men de er i sin Tid bleven oprettede som Fællesmælkerier, og saa vedbliver de at kaldes saaledes. — Nu ved Aarhundredets Slutning vil Forholdet formentlig nærm-