Andelsmælkerierne
og deres Betydning for det danske Landsbrug Udvikling
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1900
Forlag: Mælkeitidende's Forlag
Sted: Odense
Sider: 39
UDK: 334(489) Bøg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
23
af en dbuÅtteKo i de fleste Tilfælde er vokset stærkt, baade
fordi Fodringen er bleven bedre, og fordi Koerne er bievne
mere udprægede Malkedyr.
VII.
Andelsmælkeriernes Drift.
I Begyndelsen havde det sin Vanskelighed at faa dygtigt
Personale til Andelsmælkerierne. Mejerskerne fra Herre-
gaardene kunde kun undtagelsesvis gjøre Fyldest i de nye
Forhold med Maskiner, som de ikke var kjendt med, og med
de mange Andelshavere, der for største Delen slet ikke for-
stod sig paa de mdtrædende Vanskeligheder. Snart blev det
derfor almindeligt at tage'Mænd til Arbejdet, og hurtigt tilbød
der sig Mejerister i et forbavsende Antal; men mange af
dem havde kun »lært« i faa Maaneder eller Uger og havde
aldrig »slaaet en Drittel Smør«. De havde derfor Vanskelig-
hed ved at klare sig ved Siden af Mejerskerne, og særlig
voldte det Bryderi, at det var tvivlsomt, hvem der skulde
raade, naar »Formanden«- ikke var tilstede. Bestyrelsen antog
nemlig i Begyndelsen en Husholderske og gav Kosten til
Mejersken, Mejeristen og de andre Folk, som Formanden
antog enkeltvis, efter som der blev Brug for dem; men der
kom snart bedre Gænge i Tingene, efterhaanden som det blev
almindeligt, at Interessentskabet kun antog og lønnede én
Mejerist, der selv alene sørger for at skaffe sig den nød-
vendige Medhjælp, som han koster og lønner paa sin egen
Regning.
I de senere Aar er det gaaet mærkværdig godt med at
faa Arbejdet udført paa Mælkenerne, og der har hidtil ikke
været Mangel paa Mejerister, samtidig med at den faglige
Dygtighed stadig er gaaet betydelig fremad. Mere end nogen
anden skyldes dette gode Resultat Forstander Pedersen,
Ladelund Mælkeriskole, der i de første Aar var meget virk-
som med at bistaa ved Anlægene af et stort Antal Andels-
mælkerier, hvorhos han hele Tiden har haft en Mængde
Lærlinger under Uddannelse: dels i det praktiske Arbejde i
Mælkeriet og dels paa Mælkeriskolen; men fremhæves maa
det dernæst, at de mange forskjellige Højskoler og Landbrugs-
skoler hele Landet rundt har bidraget meget til at dygtig-
gjøre unge, fremadstræbende Bønderkarle, saaledes, at de