Andelsmælkerierne
og deres Betydning for det danske Landsbrug Udvikling
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1900
Forlag: Mælkeitidende's Forlag
Sted: Odense
Sider: 39
UDK: 334(489) Bøg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Par Procent større og bedre Smørudbytte af Mælken og at
faa hvert Pund Smør fremstillet med en maaske 2 Øre
mindre Driftsudgift. Og der er ofte bleven kneben et Par
Hundrede Kroner fra Lønnen til en dygtig Mejerist, medens
man andre Steder ikke har haft Øje for, at Kulforbruget
maaske var 500 Kr. for stort om Aaret, og samtidig med,
at de store » Uheld« med Brud paa Maskiner og Forfald af
Bygninger foranledigede store Udgifter formedelst Mangel
paa Ombu og god Økonomi fra Mejeristens eller Formandens
og Bestyrelsens Side.
Alt for mange Steder indskrænker man sig endnu til ot
føre Regnskab over hver Andelshavers Mælkemængde og
et rent summarisk Kasseregnskab for Mælkeriet. Vil man
have Rede paa, dels: om der opnaaes et godt Udbytte af
Mælken, og dels: hvor vidt der er Mulighed for at formindske
Driftsudgifterne, er det nødvendigt: baade at føre et grundigt
teknisk Regnskab over hele Mælkemængdens Behandling og
Produktionen af Smør og Ost og at føre Pengeregnskabet
saa detailleret, at der foreligger fuld Klarhed over saa vel
Indtægterne ved de forskjellige Salg m. m. som Udgifterne
paa de forskjellige Poster, Kjørsel, Arbejdsløn, Brændsel,
Olje, Smørtræer m. m., Vedligeholdelse af Bygninger, Ved-
ligeholdelse af Inventar, Renter og Afdrag, Nyanskaffelser
o. s. v. — Først naar man kan faa et Overblik over hvert enk-
elt Forhold for et Aar eller helst for flere Aar efter hinanden,
kan man faa nogen solid begrundet Mening om, hvor vidt
de forhaandenværende Forhold bør findes tilfredsstillende
efter de stedlige Betingelser og i Sammenligning med For-
holdene paa andre Mælkerier, eller i hvilke Henseender der
maaske er Fejl i Retning af: for lille Indtægt eller for store
Udgifter, der maa søges rettede.
Det er for at raade Bod paa de her paapegede Mangler
ved et stort Antal Andelsmælkerier, at der nu i de senere
Aar arbejdes af et særligt Udvalg for Mejeri-Drifts-Statistik
paa: ved Hjælp af en Statsbevilling at indsamle Regnskaber,
der bearbejdes af Konsulent Nissen-Dall for at tjæne til Op-
lysning og Vejledning for de Mælkerier og Andelshavere,
der ønsker at tage imod Belæring i denne Henseende. —
Det har allerede paa forskjellig Maade tydelig vist sig, at der
her er et stort Omraade for Fremskridt i økonomisk