Andelsmælkerierne
og deres Betydning for det danske Landsbrug Udvikling

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1900

Forlag: Mælkeitidende's Forlag

Sted: Odense

Sider: 39

UDK: 334(489) Bøg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 48 Forrige Næste
26 Henseende, og dog vil Foranstaltningen uden Tvivl kunne blive til størst Nytte netop for adskillige af dem, der hidtil har holdt sig tilbage i sorgløs Uvidenhed. Lige saa lidt som man kan angive, hvor stor Kapital det i alle Tilfælde vil være fordelagtigst at sætte i et Mælkeri i Forhold til Koantal eller Mælkemængde, lige saa lidt kan man naturligvis angive, hvilket Beløb det vil være mest øko- nomisk rigtigt at anvende til Lønninger, Reparationer o. 1. eller, til hvilket Minimum Udgiften til Brændsel bør ned- bringes; men er man først klar over, at der paa éns eget Mælkeri anvendes f. Ex. 90 Øre til Kul pr. 1000 Pd. Mælk, medens mange andre Mælkerier nøjes med 30—40 Øre paa denne Conto, ligger det nær at undersøge, om man kjøber Kullene for dyrt, om Kullene er gode, hvor mange Pund man bruger daglig, om Fyrbøderen ikke forstaar at fyre, eller om Kjedelen er for lille, eller om den maaske er galt ind- muret. Og det er værd at lægge Mærke til, at alt Maskine- riet f. Ex. er fortrinsvis bedst passet paa de Mælkerier, hvor der er et lille Forbrug af Olje, medens det næppe er sand- synligt, at Smørudbyttet af Mælken er fortrinsvis størst paa de Mælkerier, hvor Mælkeribestyrerens Løn er mindst. Her er vel ikke Plads til at gaa meget i Enkeltheder, men der er dog ét Forhold, hvorom der maa fremsættes et Par Bemærkninger, og det er angaaende: hvor vidt større eller mindre Mælkerier kan væntes at give det bedste øko- nomiske Resultat. — Der er vel ingen, der vil nægte, at det f. Ex. er billigere at bygge et Mælkeri til 6 Mill. Pd. Mælk aarlig end tre forholdsvis lige saa vel udstyrede Mælkerier, hvert til 2 Mill. Pund aarlig; der nægtes heller ikke, at den større Smørproduktion kan opnaa’ en højere Salgspris end de tre mindre Smørproduktioner, eller at det ene større Mælkeri har billigere ved at lønne en dygtig Bestyrer, end de tre mindre Mælkerier har ved at lønne tre forholdsvis lige saa erfarne Bestyrere; men desuagtet vedbliver der mangesteder at være en underlig Forkjærlighed for smaa Mælkerier, ikke alene saaledes, at man opretholder dem, hvor de nu en Gang findes, men endogsaa saaledes, at man deler store Mælke- rier, eller at man skiller sig ud fra et større Interessentskab, fordi der er et eller andet, man er utilfreds med. — Naar det er politiske eller religiøse Grunde, der er de afgjørende,