Andelsmælkerierne
og deres Betydning for det danske Landsbrug Udvikling

4 som én af de Aarsager, der anføres til, at man paa flere Gaarde er gaaet tilbage fra Malkekøer til Studehold. I Beskrivelsen af Svendborg Amt hedder det, at det ved Forsøg er befundet at være sandt, at den sidste Mælk ved Malkningen er den fedeste, men -»denne gaar tilforladelig en tabt paa de fleste Herr eg aar de« .... Korn faar Køerne aldrig. Hø i Almindelighed kun om Foraaret, naar de be- gynder iét kælve. Hovedføden er Halm, som saa omhygge- ligen gjennemtærskes, at selv den sidste svange Kjærne kommer af, og Følgen er, at om Foraaret er Kvæget saa af- kræftet, at paa de fleste store Gaarde dør aarlig flere Køer, og at man ofte maa rejse de øvrige, ja: hænge dem i Seler for at faa dem til at staa paa Benene. I Beskrivelsen af Odense Amt siger Landøkonomen Jac. Aall Hofman (Bang) 1843, at Produktionen paa Hofmans- gave var 12—1400 Potter Mælk pr. Ko, hvoraf omtrent 70 Pd. Smør foruden omtrent 60 Potter Mælk pr. Ko til Hus- holdningen og til Kalvene. Af Ost havde han haft 50—60 Pd. pr*. Ko, efter som der om Sommeren er brugt mere eller mindre til Svinene. Der brugtes omtrent 17 Potter Mælk til 1 Pd. Smør. — Bønderne regner 1 Fjærding Smør af hver Ko, men af Mangel paa nøje Bogføring har For- fatteren kun kunnet erholde faa nøjagtige Oplysninger. Naar man f. Ex. hos Bønderne spørger, hvor mange Pd. Smør de regner af en Ko, hvor mange Pd. de deraf regner til Hus- holdningen osv., da sér de utilfredse paa Spørgeren. Om Smørhandelen fortæller Hofman (Bang) videre, at den er ej saa betydelig i Odense som i Svendborg. Smør- handelen er, ligesom Smørrets Behandling, ej, hvad den burde være, og hidtil har hverken Landmanden eller Kjøb- manden søgt samvittighedsfuldt at holde Smørret i god Kredit. Vi kan ikke vænte, at der vil indtræde nogen stadig Forhøjelse i de Priser, som i Almindelighed betales for Herregaardssmør, saa længe den Skik vedvarer, at en Gaards hele Produktion leveres én Gang om Aaret og fornem- melig: efter at en Del af Sommersmørret, der ikke holder sig godt, har staaet i nogle Maaneder i Tønder paa Gaarden. Kjøbmanden nødes herved til at tage det mindre gode med det gode og byder saaledes en mindre Pris for det hele, end han ellers kunde taale at give, især naar Smørret