Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
134
POUL LA COUR
grafien havde ligget i Amerika over et Aar, fik han den Besked, at
der var hele 6, der ansøgte om Patent paa noget saadant. Navnlig
en af dem, Elisha Gray, var inde paa noget ganske lignende. Men hvis
la Cour kunde sende 1000 Dollars til en Sagfører for at føre Kampen
mod Gray, saa kunde det maaske gaa. La Cour havde imidlertid ikke
saa mange Penge til Raadighed, og han maatte saa finde sig i, at Gray
blev den lykkelige. Men la Cour, der ellers var yderst velvillig overfor
alle sine Medmennesker, kunde dog ikke uden Skadefryd se paa, hvor-
ledes Gray, der havde anstrængt sig for at paavise, at han gik i samme
Retning som han, derved gik glip af et andet Patent, nemlig paa Te-
lefonen.
Med Tonehjulet var la Cour heldigere. Vel undlod han af Mangel
paa Penge at opretholde selve Tonehjulspatentet, men paa en Syn-
kronisme, der skulde muliggøre Tonehjulets Anvendelse ved Telegra-
fering, tjente han dog saa meget ved Salg af Patentet i Amerika, at
han efter at have dækket sin Gæld fik en halv Snes Tusinde til o vers
som Udbytte af sit Arbejde. I Europa kom derimod Amerikanerne,
som han havde solgt Patentet til, ham selv i Forkøbet.
Men selv om d©t økonomiske Udbytte for la Cour saaled.es kun
blev ringe nok, har hans Opfindelser dog fundet en Plads i Nutidens
Teknik. Det Afstemningsprincip, som han har bragt ind i Telegrafien,
er uundværligt ved Nutidens traadløse Telegrafi, og lonehjulstelegia-
fien har i al Fald væiet i Brug i London. Ogsaa ved visse fine Maalinger
gør Tonehjulet god Tjeneste.
La Cour havde som allerede meddelt opgivet sin Stilling ved me-
teorologisk Institut for at kunne hellige sig Aibejdet med sine Op-
findelser. Vi har set, at heller ikke disse bragte ham synderlig For-
tjeneste. Men da han i Aaret 1878 blev knyttet til Askov Højskole
som Lærer, var det dog ikke for først og fremmest at finde et Leve-
brød; det var, fordi hans Anlæg og hans Hustrus Indflydelse pegede
paa dette som en viikelig Livsgerning for ham.
Det er alt tidligere nævnt, hvorledes Poul la Cour i Historikeren
Frederik Barfods Hus, som hans Slægt var knyttet til paa forskellig
Maade, fandt sin første Hustru. Hun var ikke virkelig Datter af Bar-
fod, men adopteret af ham og hans Hustru. I deres Hjem fandt la Cour
et levende Vidnesbyrd om den kristelige og folkelige Vækkelse, der
udgik fra Grundtvig. Hans tilkommende Hustiu var ogsaa præget deiaf.
Hun var i Sommeren 1867 Elev paa Askov Højskole, der var blevet op-
rettet 1865 af Ludvig Schrøder. Da hun i Efteraaret 1871 blev for-
lovet med la Cour, drog hun ham med ind i hele den Kreds af Inter-