Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

134 POUL LA COUR grafien havde ligget i Amerika over et Aar, fik han den Besked, at der var hele 6, der ansøgte om Patent paa noget saadant. Navnlig en af dem, Elisha Gray, var inde paa noget ganske lignende. Men hvis la Cour kunde sende 1000 Dollars til en Sagfører for at føre Kampen mod Gray, saa kunde det maaske gaa. La Cour havde imidlertid ikke saa mange Penge til Raadighed, og han maatte saa finde sig i, at Gray blev den lykkelige. Men la Cour, der ellers var yderst velvillig overfor alle sine Medmennesker, kunde dog ikke uden Skadefryd se paa, hvor- ledes Gray, der havde anstrængt sig for at paavise, at han gik i samme Retning som han, derved gik glip af et andet Patent, nemlig paa Te- lefonen. Med Tonehjulet var la Cour heldigere. Vel undlod han af Mangel paa Penge at opretholde selve Tonehjulspatentet, men paa en Syn- kronisme, der skulde muliggøre Tonehjulets Anvendelse ved Telegra- fering, tjente han dog saa meget ved Salg af Patentet i Amerika, at han efter at have dækket sin Gæld fik en halv Snes Tusinde til o vers som Udbytte af sit Arbejde. I Europa kom derimod Amerikanerne, som han havde solgt Patentet til, ham selv i Forkøbet. Men selv om d©t økonomiske Udbytte for la Cour saaled.es kun blev ringe nok, har hans Opfindelser dog fundet en Plads i Nutidens Teknik. Det Afstemningsprincip, som han har bragt ind i Telegrafien, er uundværligt ved Nutidens traadløse Telegrafi, og lonehjulstelegia- fien har i al Fald væiet i Brug i London. Ogsaa ved visse fine Maalinger gør Tonehjulet god Tjeneste. La Cour havde som allerede meddelt opgivet sin Stilling ved me- teorologisk Institut for at kunne hellige sig Aibejdet med sine Op- findelser. Vi har set, at heller ikke disse bragte ham synderlig For- tjeneste. Men da han i Aaret 1878 blev knyttet til Askov Højskole som Lærer, var det dog ikke for først og fremmest at finde et Leve- brød; det var, fordi hans Anlæg og hans Hustrus Indflydelse pegede paa dette som en viikelig Livsgerning for ham. Det er alt tidligere nævnt, hvorledes Poul la Cour i Historikeren Frederik Barfods Hus, som hans Slægt var knyttet til paa forskellig Maade, fandt sin første Hustru. Hun var ikke virkelig Datter af Bar- fod, men adopteret af ham og hans Hustru. I deres Hjem fandt la Cour et levende Vidnesbyrd om den kristelige og folkelige Vækkelse, der udgik fra Grundtvig. Hans tilkommende Hustiu var ogsaa præget deiaf. Hun var i Sommeren 1867 Elev paa Askov Højskole, der var blevet op- rettet 1865 af Ludvig Schrøder. Da hun i Efteraaret 1871 blev for- lovet med la Cour, drog hun ham med ind i hele den Kreds af Inter-