Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

ENGELSKE INGENIØRER FØR JÆRNBANERNES TID r or to-tre Aarhundreder siden og endnu længere frem i Tiden stod England i Ingeniørkunsten langt tilbage for Holland og flere andre Lande paa Kontinentet. Paa en Tid, da Holland havde grundlagt et storslaaet System af Vandveje, og Frankrig, Tyskland, ja selv Rus- land havde aabnet vigtige sejlbare indre Forbindelseslinjer, var der ikke ført en eneste Kanal gennem England, og de engelske Veje var de sletteste i Evropa. Der var faa Arkitekter eller Murmestre, som var i Stand til at bygge en Bro af nævneværdig Størrelse, og skulde der udføres Ingeniørarbejder af større Betydning, maatte man ind- kalde Fremmede. I Løbet af det 18. Aarh. voksede der imidlertid en engelsk Ingeniør- kunst frem saa at sige af selve Landets Jord. Hvor der var Trang til Udførelsen af et eller andet større Værk, søgte man at faa en Mand, som havde udmærket sig i Haandværk eller andre mekaniske Kunster, til at give sig i Lag med Arbejdet, saaledes som vi har set det i Watts Historie. Og idet saadanne Mænd, der slet ikke havde nogen Ingeniør- uddannelse, ja ikke en Gang altid de nødtørftigste Skolekundskaber, kæmpede med de forefaldende Vanskeligheder, blev de i Livets Skole oplært til Ingeniører. Opfindere var de ogsaa, saavist som de i stor Udstrækning selv maatte opfinde Metoder, der passede for Forholdene; og omend de samme Fremgangsmaader i mange Tilfælde tidligere var anvendt andet- steds, bragte disse Mænd med deres ny og friske Syn paa Tingene dog meget Nyt ind i Teknikken. Der er særlig Grund til at regne dem med til Banebryderne for Nutidsteknikken, fordi de i mange Hen- seender forberedte Jærnbanernes Tidsalder. Blandt disse Mænd skal vi i det følgende særlig dvæle ved James Brindley, ikke fordi han just udførte de største Værker, men fordi hans Virksomhed afgiver det kraftigste Vidnesbyrd om, hvor vidt et umiddelbart Geni, uden Hjælp af Lærdom, kan naa i at besejre Na-